Tidligere V-boligordfører får comeback som vikar for Ellemann

Forhenværende folketingsmedlem Heidi Bank vender tilbage til Christiansborg for en tid, hvor hun overtager forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensens plads i Folketinget, mens han er sygemeldt.

Heidi Bank (V) er folketingsmedlem for Østjyllands Storkreds for en tid igen, oplyser hun til TV 2 Østjylland.

"Det er en opgave, der skal løses for partiet, og det påtager jeg mig i den periode, det måtte være nødvendigt. Og så håber jeg, at Jakob kommer tilbage, lige så snart han føler sig rask og kampklar igen," siger hun.

Jakob Ellemann-Jensen (V) sagde mandag, at han går på sygeorlov på ubestemt tid efter et ildebefindende i sidste uge.

Hedi Bank er uddannet ejendomsmægler og var fra folketingsvalget i 2019 - til hun ikke blev genvalgt ved 2022-valget - Venstres boligordfører på Christiansborg. Hun var tillige formand for Folketingets Ligestillingsudvalg, hvor hun lagde "vægt på ligestilling, LGBT og frihed til forskellighed." 

Hun er gift, har to voksne sønner og er bosat i Aarhus, hvor hun også har været medlem af byrådet.

{{toplink}}

Forrige artikel Ambassadør bliver direktør for forskningssektorens fælles forsvarssatsning Ambassadør bliver direktør for forskningssektorens fælles forsvarssatsning Næste artikel Torsten Schack udnævnes til kommiteret for Hjemmeværnet efter Søren Gade Torsten Schack udnævnes til kommiteret for Hjemmeværnet efter Søren Gade