FE: Misforståelser kan føre til eskalation i Østersøregionen

TRUSSEL: Hvis Rusland misforstår Nato-landenes hensigter, kan det udløse militær eskalation i Østersøregionen, advarer Forsvarets Efterretningstjeneste.

Østersøregionen er præget af spændingerne mellem Nato og Rusland, og situationen kan meget vel eskalere, påpeger Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i sin seneste trusselsvurdering.

Rusland betragter stadig Estland, Letland og Litauen som en del af sin interessesfære, men det er ifølge efterretningstjenesten ikke muligt for Rusland at genvinde indflydelse på landenes udenrigs- og sikkerhedspolitik på grund af deres Nato- og EU-medlemskab. Rusland forsøger dog fortsat at påvirke dele af landenes beslutningstagere og russisktalende minoriteter til fordel for Ruslands interesser. Det er desuden sandsynligt, at Rusland vil søge efter flere muligheder for at svække de tre landes tilknytning til Nato og EU, vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste.

Det er dog usandsynligt, at Rusland med overlæg vil tage militære initiativer mod de baltiske lande eller andre lande i Danmarks nærområde, som Rusland vurderer vil medføre høj risiko for en direkte militær konflikt med Nato, der står samlet, påpeger efterretningstjenesten. 

Login