FE har stadig svært ved ikke at spionere i Danmark

KONTROL: Forsvarets Efterretningstjenestes lovlige assistance til Politiets Efterretningstjeneste medfører i nogle tilfælde ulovlig overvågning, ligesom tjenesten fortsat har svært ved ikke at få danskere med, når de smider det store indsamlingsnet ud.

Det holder sig ikke altid inden for lovens rammer, når Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) hjælper Politiets Efterretningstjeneste (PET) med at spionere mod personer i Danmark. Det konkluderer Tilsynet med Efterretningstjenesterne i en ny rapport om Tilsynets kontrol af FE's arbejdsmetoder i 2019.

FE må kun spionere mod personer hjemmehørende i Danmark, hvis de har indhentet en retskendelse til det, eller hvis PET anmoder FE om at stille sit enorme apparat til elektronisk indhentning af oplysninger til rådighed for PET. Indhentningen sker på PET's retsgrundlag og forudsætter, at PET har indhentet en retskendelse til indgrebet.

I 2018 og 2019 indhentede FE dog i 11 tilfælde i forbindelse med arbejde for PET oplysninger om personer hjemmehørende i Danmark, uden at lovgrundlaget var i orden.

Login