Fagforening: Forsvaret forsømmer kompetenceudvikling

Forsvaret risikerer at miste en masse dygtige unge og ældre medarbejdere, hvis ikke man bliver bedre til kompetenceudvikling, mener Forsvarets største fagforening. Forsvarsministeren varsler ændringer, der skal bringe personalestyrelsen tættere på soldaterne.

Forsvaret har de senere år haft stor fokus på den operative opgaveløsning. At kunne opstille kapaciteter til at løse de opgaver, som politikerne ønsker løst.

Men det er gået ud over arbejdet med at sikre, at Forsvaret er en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne får udviklet deres kompetencer på samme måde, som de ville kunne få det andre steder i det offentlige og i det private erhvervsliv. Det mener fagforeningen Centralforeningen af stampersonel (CS), som organiserer flest ansatte i Forsvaret.

“Det handler ikke kun om løn. Men også om de kan se sig selv i Forsvaret og kan se de muligheder, der er i Forsvaret. Hvis ikke Forsvaret opruster på det her område, så tror jeg, at vi mister en hel masse unge såvel som ældre medarbejdere, der forsvinder ud af Forsvaret,” siger formanden for Centralforeningen af Stampersonel Jesper K. Hansen.

Login