EU's udenrigschef slår fast: "Der er ikke noget alternativ til Nato, når det gælder forsvaret af Europa"

BRUXELLES: EU's udenrigschef går nu i rette med dem, der argumenterer for, at EU har ambitioner om at udvikle sig til en konkurrent til Nato.

Det synes også at være et af hovedargumenterne fra de politikere, der anbefaler et nej, når danskerne 1. juni skal stemme om det danske forsvarsforbehold, at mere militært engangement fra EU vil stå i modpol til Nato.

Det afviste EU's udenrigschef, Josep Borrell, dog i denne uge, da han var indkaldt i Europa-Parlamentet til at svare på spørgsmål om EU's forsvarspolitiske udvikling.

"Hver gang vi europæere taler om forsvarskapacitet på europæisk plan, så opstår der stemmer rundt omkring, der siger: Hvad så med Nato? Og hver gang har jeg måttet sige, at der ikke er noget alternativ til Nato, når det gælder forsvaret af Europa," sagde udenrigschefen.

Samme budskab lød fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som talte til parlamentsmedlemmerne samme dag.

"Nato er den stærkeste militæralliance i verden. EU vil aldrig nogensinde blive til en militæralliance. Jeg ser områder, hvor Nato er nødvendig, men jeg ser også områder, hvor EU skal være i stand til at handle og forsvare sig selv," sagde von der Leyen og nævnte cybersikkerhed som et eksempel.

Bare seks dage efter krigens udbrud i Ukraine bekendtgjorde Ursula von der Leyen stolt fra Parlamentets talerstol, at EU's sikkerheds- og forsvarspolitik havde rykket sig mere i de seneste seks dage end de seneste to årtier tilsammen.

"Vi skal ikke lave et europæisk Nato"

Også udenrigschef Josep Borrell understregede, at der er problemer, som Nato ikke ville kunne løse for EU.

"Nato er stadig det grundlæggende element til garanti for forsvaret af det europæiske territorie. Men vi har gjort det klart for alle, at Nato ikke vil kunne løse alle vores problemer. Der vil være problemer og omstændigheder, hvor vi ville skulle have en egenkapacitet, som vi kan mobilisere. Det skal vi kunne klare selv," sagde Josep Borrell.

Den egenkapacitet, han taler om, er blandt andet en nyligt godkendt udrykningsstyrke på op til 5.000 mand, som skal kunne rykke ud til verdens brændpunkter.

Eftersom forsvarspolitik i EU er et mellemstatsligt anliggende, er det helt op til medlemslandene, om de vil bidrage til styrken eller ej.

Udrykningsstyrken er en del af det såkaldte Strategiske Kompas, som EU-lederne godkendte i marts. Det er en handlingsplan over den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik i de kommende år. Handlingsplanen skal ikke ses som et modspil til Nato, siger Borrell.

"Vi skal ikke lave et europæisk Nato. Det er ikke det, som det her handler om. Vi skal heller ikke svække Nato. Jo stærkere EU er, jo stærkere er Nato. Et europæisk forsvar skal være til fordel for en større Nato-kapacitet."

{{toplink}}

Ved en tidligere lejlighed har Josep Borrell slået fast, at udrykningsstyrken ifølge ham ikke er en egentlig EU-hær.

"Det handler ikke om at skabe en europæisk hær. De europæiske hære vil forblive, som de er – hver medlemsstat har sin egen militære hær. Men vi skal arbejde tættere sammen og koordinere vores udgifter bedre," lød det fra Borrell i en pressemeddelelse i marts.

Lektor ved Aarhus Universitet Rasmus Brun Pedersen, som forsker i blandt andet europæisk sikkerhedspolitik, fortæller også, at det ikke giver mening at tale om en EU-hær.

"Der er tale om en krisestyringsstyrke, som kan udstationeres, hvis der er enighed om det. Det er ikke en stående hær. Så det her med, at det skulle være et alternativ til Nato eller en duplikering af Nato, er simpelthen noget vrøvl. Militæret er stadig under medlemsstaternes kontrol," siger han.

NATO interesseret i styrket EU-forsvarssamarbejde

Argumentet om, at Nato-samarbejdet betyder, at danskerne med god samvittighed kan stemme nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet, forholder Rasmus Brun Pedersen sig også lidt lunkent til.

Det handler om, hvordan man definerer sikkerhed, lyder det.

"Argumentet giver mening, hvis man udelukkende tænker sikkerhed som noget, der er snævert. Men argumentet er lidt sværere at forstå, hvis man har et bredere fokus på, hvad dansk sikkerhed er," siger han og uddyber:

"Der er ting, som Nato ikke kan varetage, fordi det ikke er Natos opgave. Her er der muligheder for at udnytte EU som ramme til at få mere samarbejde på områder, som dækker den bredere sikkerhed for Danmark. EU har overtaget mange bredere sikkerhedspolitiske opgaver og kommer også til at gøre det i højere grad nu."

Med 'bredere sikkerhedspolitiske opgaver' mener universitetslektoren blandt andet områder som transport, kritisk infrastruktur, cyber og ikke mindst det forsvarsindustrielle samarbejde, hvor en koordineret EU-politik kan være med til at sikre, at medlemslandene handler klogt ind, så der ikke bliver købt for meget af noget og for lidt af noget andet.

Derudover mener Rasmus Brun Pedersen, at Nato generelt hilser mere forsvarspolitisk fokus i EU mere end velkommen.

"Der er en udstrakt grad af koordination og samarbejde mellem de to organisationer. Det er i Natos interesse, at samarbejdet er styrket. Sådan noget som militær mobilitet, transportpolitik og kritisk infrastruktur kan Nato ikke, men det kan EU."

1. juni skal danskerne tage stilling til Danmarks deltagelse i EU's forsvarspolitiske samarbejde, når de skal stemme ja eller nej til afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

pin@altinget.dk