EU: Forsvarsfond mindre end først foreslået

BUDGET: EU-Kommissionen har i sit seneste udkast til EU's næste syvårige budget skåret kraftigt ned på hvor mange penge, der skal bruges på at støtte europæisk forsvarsindustri. Frankrig er ikke tilfreds.

Det er fortsat EU-Kommissionens ambition at etablere en forsvarsfond med milliarder af Euro, som skal uddeles til europæisk forsvarsindustri, så de i højere grad kan bide skeer med især amerikanske forsvarsvirksomheder, når det kommer til udvikling af nye teknologier og kapaciteter.

EU-Kommissionen foreslår at afsætte otte milliarder Euro, svarende til knap 60 milliarder kroner, til den nye fond i det kommende EU-budget for 2021 - 2027. Det fremgår af et udkast til budget, som Kommissionen præsenterede i sidste uge.

Det er mange penge. Men færre penge end EU-Kommissionen oprindeligt lagde op til at der skulle bruges. I et budgetudkast fra maj 2018 foreslog kommissionen at polstre fonden med i alt 13 milliarder Euro, svarende til omkring 97 milliarder kroner, over den syvårige periode. 

Login