Efter krænkelsesanmeldelser blev Sanne kaldt til mæglermøde. Det håber hun aldrig at blive igen

Ét mæglermøde og én dårlig oplevelse var hvad Sanne fik ud af at anmelde seks grænseoverskridende episoder til sin chef. Ekspert mener ikke, at Forsvarets håndtering af sagen er optimal.

Tre mænd i uniform og den kollega hun har anmeldt for krænkelser, er hvad der møder Sanne og hendes bisidder, da hun i august i år er kaldt til mæglermøde på Kastellet.

Mødet er kommet i stand på baggrund af seks episoder, hvor Sanne på militære øvelser har oplevet grænseoverskridende adfærd fra kollegaen. I indkaldelsen står der:

”Mødet skal give mulighed for at komme overens gennem dialog, ved at få belyst opfattelserne af situationerne, og få talt episoderne igennem sammen.”

Login