Debattør: Som medlem af FN's Sikkerhedsråd bør Danmark tilslutte sig forbud mod atomvåben

I FN-bygningen i New York blev Danmark torsdag sidste uge valgt til Sikkerhedsrådet sammen med Somalia, Pakistan, Panama og Grækenland.

Danmark får dermed plads i Sikkerhedsrådet fra 1. januar 2025 til 31. december 2026. Det er femte gang i FN's snart 80-årige historie, at Danmark vælges til en plads  i sikkerhedsrådet.

FN's Sikkerhedsråd har 15 medlemmer; fem permanente medlemmer; Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA og ti indvalgte medlemmer, som i 2025 vil bestå af Algeriet, Danmark, Grækenland, Guyana, Pakistan, Panama, Sierra Leone, Slovenien, Somalia og Sydkorea.

I Danmarks kommende mandatperiode skal FN blandt andet vælge en ny generalsekretær som afløser for António Guterres. FN's Generalforsamling vælger den nye generalsekretær på anbefaling fra Sikkerhedsrådet.

Regeringen har meldt ud, at Danmark i Sikkerhedsrådet vil arbejde for at forsvare folkeretten. Danmarks prioriteter for medlemskabet af Sikkerhedsrådet kan findes her.

Det er – som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) straks meldte ud – glædeligt, at Danmark har sikret sig medlemskab af Sikkerhedsrådet fra nytår.

Men sædet i Sikkerhedsrådet forpligter. Danmark har i sine prioriteringer op til sit kandidatur allerede i marts erklæret, at man i Sikkerhedsrådet vil arbejde for at forsvare folkeretten og søge tidssvarende svar på trusler mod verdensfreden gennem et tættere samarbejde i og med FN. 

FN's traktat om forbud mod atomvåben er om noget et vigtigt svar på den trussel, som atomvåben udgør mod verdensfreden, og traktaten udfylder et stort hul i Folkeretten.

FN's traktat om forbud mod atomvåben

Danmark bør derfor snarest tilslutte sig og ratificere FN's traktat om forbud mod atomvåben – helst inden Danmark fra nytår indtager sin plads i Sikkerhedsrådet.

Traktaten forbyder udvikling, test, afprøvning, produktion, lagring, overførsel, brug eller trussel om brug af atomvåben og udfylder dermed som nævnt et stort hul i Folkeretten.

FN's traktat med forbud mod atomvåben trådte i kraft i januar 2021, og indtil nu har 70 lande ratificeret og 93 lande underskrevet traktaten.

Faren for atomkrig ved et uheld eller som en bevidst fjendtlig handling er i dag større end under Den Kolde Krig – blandt andet på grund af Ruslands invasion af Ukraine, Israels krig i Gaza og Nordkoreas trusler om brug af atomvåben.

{{toplink}}

Atommagterne råder over flere end 12.500 atomsprængladninger – nok til at ødelægge alle større byer og gøre kloden ubeboelig ved radioaktiv stråling.

Truslen om en atomkrig bør få Danmark til at give dansk tilslutning til FN's traktat om forbud mod atomvåben højeste prioritet. Det er vigtigt at feje for egen dør først: Dansk ratifikation af traktaten bør ske snarest og helst inden Danmark 1. januar 2025 indtager sin plads i Sikkerhedsrådet. 

Aktuelt bør det få FN-forbundet og andre civilsamfundsorganisationer som for eksempel Noah, Mellemfolkeligt Samvirke, Nej til Oprustning og Forbyd atomvåben – ICAN Danmark til at gå sammen i en kampagne for at opfordre folketing og regering til snarest at tilslutte sig og ratificere FN's traktat om forbud mod atomvåben – som sagt helst inden Danmark fra nytår indtager sin plads i Sikkerhedsrådet.

Startskuddet til en sådan kampagne kan passende lyde fra Folkemødet på Bornholm.

debat@altinget.dk