Tidligere S-sekretær: Lykketoft skal erstatte Bramsen som forsvarsminister

Af Erik Boel
Forhenværende international sekretær i Socialdemokratiet

Skandalerne i Forsvaret er tydeligvis vokset minister Trine Bramsen (S) over hovedet. For så vidt er ministeren lovligt undskyldt. Hun er førstegangsminister og aldeles uerfaren på området.

Forsvaret er befængt, en røverbule, og har været det i mange år. Det nye er, at skeletterne ikke bliver i skabet, men falder ud. Sat på kort formel handler krisen om en rådden moral, hvor man rager til sig uden hensyn til love og regler. Ud fra devisen: Går den, så går den.

Alt for længe holdt Bramsen hånden over departementschef Thomas Ahrenkiel, uanset at han var den hovedansvarlige for de senere års skandaler. På trods af mange advarsler – blandt andet i en række kommentarer fra overtegnede – valgte ministeren sågar at forfremme Ahrenkiel til den prestigefyldte post som ambassadør i Berlin.

Det er dybt pinligt, at forsvarsministeren ville sende en embedsmand med så mange møgsager som repræsentant til Danmarks vigtigste allierede. Det kunne have givet diplomatiske forviklinger.

En delikat sag
For få dage siden sprang den seneste bombe: Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har gennemført ulovlige operationer, har talt usandt, har ulovligt spioneret mod borgere i Danmark og har gjort krumspring for at undvige kontrol af tjenesten.

Langt om længe hjemsendte Bramsen ud over FE-chef Lars Findsen også departementschef Thomas Ahrenkiel. Men som ofte før reagerede ministeren en postgang for sent: Bramsen blev allerede sidste år orienteret om Ahrenkiels ansvar som tidligere chef for FE.

Nu har Bramsen endnu engang bebudet en undersøgelse – denne gang af FE. Hver gang Forsvaret løber ind i skandaler, beder ministeren om en undersøgelse ud fra det lønlige håb, at røgen lægger sig. Og at medier og offentlighed glemmer sagen.

Alt tyder på, at den seneste FE-sag er særdeles alvorlig. Ellers hjemsender man ikke topembedsmænd. Hertil kommer, at sagen er så delikat, at statsminister Mette Frederiksen (S) ikke har tillid til Enhedslistens loyalitet, idet partiet end ikke blev inviteret til en orientering om skandalen.

Da Mette Frederiksen skulle være statsminister og manglende de afgørende mandater, kendte hun ellers godt telefonnummeret på politisk ordfører Pernille Skipper. Sagen understreger på eklatant vis Enhedslistens rolle som rent og skært stemmekvæg.

Ind med Lykketoft
Bramsen sidder nu løst i sadlen. Hendes bedste håb er, at statsminister Frederiksen vil anse det for et personligt og forsmædeligt nederlag, hvis hun bliver nødsaget til at fyre en minister.

På den anden side kan statsministeren ikke i længden holde til, at forsvarsministeriet sejler – slet ikke i en tid, hvor regeringen ønsker markant at øge forsvarsbudgettet. Hvortil kommer bekymringen hos vore allierede over rodet i FE, som de deler fortrolige oplysninger med.

I den socialdemokratiske folketingsgruppe står mulige ministeremner ikke ligefrem i kø. Martin Rossen kunne have været en kandidat som ny forsvarsminister. Men af uransagelige årsager har han valgt at drage til Als for at blive lobbyist. Også Sass Larsen har sagt farvel til dansk politik og ser ud til trives med storkapitalen som direktør for kapitalfondene.

Et langt mere interessant bud er en oldtimer som Mogens Lykketoft. Der står bred folkelig og politisk respekt om Lykketoft. Som finansminister i 1990'erne blev han kåret til Europas bedste af slagsen. Aldersfascisterne vil hævde, at han er for gammel.

Men prøv at hør her: Lykketoft er på alder med USA's præsident, Donald Trump, og nogle år yngre end demokraternes præsidentkandidat Joe Biden. Og i øvrigt i strålende form.

Og så skal jeg hilse at sige, at ingen embedsmænd, der har prøvet at løbe om hjørner med Mogens Lykketoft, er sluppet godt fra det.

debat@altinget.dk