De samlede omkostninger skal være mere tydelige for politikerne, når de godkender indkøb af militært isenkram

Driftsudgifterne vil fremover fremgå tydeligere, når Forsvarsministeriet sender aktstykker til Folketingets finansudvalg om bevilling af penge til store materielanskaffelser. 

Når Folketingets finansudvalg skal godkende indkøb af kanoner, kampfly, missiler og andet militært udstyr, så vil aktstykkerne fremover langt tydeligere afspejle de samlede udgifter til både anskaffelse og drift end det er tilfældet i dag.

Det fremgår af en orientering fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til Folketingets finansudvalg.

Efter at have diskuteret sagen med Rigsrevisionen og Finansministeriet er Troels Lund Poulsen og hans embedsmænd kommet frem til, at de anslåede driftsudgifter adskillige år ud i fremtiden skal nævnes mere tydeligt i aktstykkerne.

Login