Danmark sælger kampfly til Argentina for milliarder

Efter flere års arbejde underskrev den danske og den argentinske forsvarsminister tirsdag en aftale om, at Argentina køber 24 brugte F-16 fly af Danmark. Handlen vurderes at have en værdi på mere end to milliarder kroner.

Det blev ét land, og det blev Argentina, der løb af med 24 brugte danske F-16 fly, som vi har haft til salg gennem flere år.

{{factbox:103396:R}}Salget af de danske F-16-kampfly til Argentina blev markeret tirsdag på Flyvestation Skrydstrup, hvor den danske forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og med den argentinske forsvarsminister Luis Alfonso Petri underskrev købsaftalen, der vurderes at indbringe den danske statskasse omkring to milliarder kroner.

”I Danmark er vi ved at generationsskifte vores flåde af kampfly med nye F-35-fly. Derfor glæder det mig meget, at de danske F-16-fly, der over årene har tjent os godt og er blevet grundigt vedligeholdt og teknologisk opdateret, nu kommer til gavn i det argentinske flyvevåben. Med handlen styrker vi det danske-argentinske forsvarssamarbejde, samtidig med at Argentina bliver en del af den globale F-16-familie,” siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Login