Danmark et skridt nærmere deltagelse i NATO's missilforsvar
MISSILFORSVAR: Danmark og tre andre lande er nu færdige med et studie af en missilforsvarsradar. Dermed kan Danmark tage næste skridt henimod deltagelse i Nato's missilforsvar. Et projekt, som tidligere har fået Rusland til at true med atomangreb.
Dansk deltagelse i Nato's ballistiske missilforsvar var det store samtaleemne i forsvarskredse i 2016 og 2017. Danske såvel som udenlandske radarproducenter havde hede drømme om at levere nye radarer til de danske fregatter, så de kunne bruges til at detektere fjendtlige atommissiler med kurs mod Europa.
Men da forsvarsforliget for 2018 – 2023 til sidst så dagens lys i januar 2018 var ballistisk missilforsvar gledet i baggrunden til fordel for blandt andet opbygning af en brigade, områdeluftforsvar og ubådsbekæmpelse. Det på trods af, at daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt på Nato-topmødet i Wales 2014 lovede, at Danmark ville bidrage til det ballistiske missilforsvar med sensorkapacitet.
Danmark har siden 2015 deltaget i et studie af, hvor god en bestemt radartype fra hollandske Thales er til at detektere ballistiske missiler. Det har vi brugt til at holde de andre Nato-lande hen, når de har rykket os for at leve op til det, vi lovede i Wales. Især USA har presset på for at få Danmark til at gøre alvor af løftet.