Bramsen: Vi skal være parate til at hjælpe Sverige og Finland

BISTAND: Forsvarsminister Trine Bramsen finder det naturligt, at Danmark yder militær nabohjælp til Sverige og Finland, hvis landene skulle få problemer. Også selvom landene ikke er Nato-medlemmer.

Hvis Sverige eller Finland en dag bliver løbet over ende af eksempelvis et russisk overraskelsesangreb, så skal Danmark være parat til at hjælpe med at forsvare de to lande mod fysiske angreb såvel som cyberangreb.

Det er meldingen fra forsvarsminister Trine Bramsen (S).

"Det vil altid kræve en folketingsbeslutning, hvis vi skal sende tropper afsted. Men at kunne bistå hinanden med viden og efterretninger synes jeg er ekstremt vigtigt. Hvis det så kommer til, at vi skal bistå hinanden med fysiske bidrag, så vil det bero på en konkret vurdering," siger Trine Bramsen.

Login