Forsvarsminister: Vi har ammunition nok og "et af verdens bedste forsvar"

Der har ikke været tid til megen refleksion, siden Morten Bødskov 4. februar trådte ind på forsvarsministerkontoret på Holmens Kanal 9.

På Bødskovs femte arbejdsdag gik Forsvaret op i det højeste alarmberedskab siden Den Kolde Krig. På syvendedagen præsenterede han sammen med statsministeren planerne om at tillade amerikanske soldater på europæisk jord.

På dag 21 angreb Rusland Ukraine, og 31 dage efter sin første arbejdsdag som forsvarsminister kunne han se sin chef fremlægge et nationalt kompromis, der vil tilføre milliarder af kroner til dansk forsvar over de næste ti år.

Søndag kunne han fejre dag 100 på posten. I den anledning har Altinget fanget den nye minister på en rolig dag på ministerkontoret ind i mellem et møde med 40 andre landes forsvarsministre i Tyskland og et besøg hos de omkring 800 danske soldater, der for få uger siden blev sendt til Letland.

Vi har ét forsvar

Undervejs til og fra Nato-møder i Bruxelles og troppebesøg i blandt andet Baltikum og Irak har han dog også gjort sig nogle tanker om det danske Forsvar generelt, dansk forsvarspolitik og det kommende nye forsvarsforlig.

”For mig og for regeringen er Forsvaret hverken rødt eller blåt. Vi har ét forsvar, uanset hvem der sidder på posten. Vores fornemste opgave er at sikre et forsvar, der gør Danmark bedre i stand til at håndtere de udfordringer, vi står overfor, end vi var før forsvarsforliget,” fastslår Morten Bødskov og fortsætter:

”På baggrund af de udfordringer, som Forsvaret og Danmark står overfor, er det min opgave at få identificeret og defineret nogle meget klare mål. Og så sørge for, at flest muligt bevæger sig i retning af dem.”

Forlangte Bramsens afgang

Bødskovs forgænger på posten, Trine Bramsen (S), var til sidst ikke særlig populær i manges øjne. Flere borgerlige partier forlangte igen og igen hendes afgang. Og internt var begejstringen over ministeren til sidst også meget begrænset.

Krisen mellem Vesten og Rusland samt Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar har gjort, at der ikke længere rigtig er tid til at angribe ministeren og mundhugges over småsager.

{{toplink}}

”De ydre omstændigheder har gjort, at diskussionerne mellem forsvarsordførerne og jeg har fået et helt andet indhold end før 24. februar,” pointerer Morten Bødskov.

Forskellige personer

Han peger på, at Trine Bramsen landede en række store forlig på blandt det arktiske område og cyberområdet. Men han er også ærlig omkring, at de to partifæller har hver deres stil.

”Det, jeg tager med ind i Forsvarsministeriet, er mange års erfaring fra Christiansborg i at få talt tingene grundigt igennem og bruge den fornødne tid. Og så er vi forskellige som personer. Det er der ingen grund til at lægge skjul på,” understreger Morten Bødskov.

Bærende principper

Det nationale forsvarskompromis blev i første omgang indgået mellem regeringen, Venstre, SF, Radikale og Konservative. En række af Folketingets partier bakkede dog hurtigt op om forliget. Og i slutningen af marts blev kredsen af partier bag det nuværende forsvarsforlig udvidet fra seks til ni.

Det betyder, at mange partier med meget forskellige mærkesager gerne vil være med i de forhandlinger om et nyt forlig fra 2024 og sandsynligvis op til 10 år frem, som forventes at starte op senere i år.

Morten Bødskov mener dog, at det nok skal lykkes at få enderne til at mødes. Så længe man er enig om de grundlæggende principper. Jorden er rund og det danske forsvar skal styrkes.

{{toplink}}

”Hvis der er partier, der gerne vil tage ansvar for, at dansk forsvar har de svar, der skal til for at stå rigtigt overfor den trussel, som Putin er, så skal de have lov til at være med i et forlig. Men selvfølgelig er der nogle bærende principper, og der er en retning, der skal være klar. Og der er en alvor, der skal stå klart."

Hvis man er med på det. Og hvis man er med på, at dansk forsvar skal spille en endnu stærkere rolle - også uden for landets grænser - så er man velkommen ombord,” fastslår Morten Bødskov, der fra sin tid som justits- og skatteminister har stor erfaring med at lande brede forlig hen over midten.

”Det værste, der kan ske, er punisk krig og uenigheder. Hvis det sker, så har vi alle sammen fejlet. For det er ikke til gavn for dansk forsvar,” påpeger Morten Bødskov. 

Attraktiv arbejdsplads

Forsvarsministeren vil ikke gå i detaljer med, hvad han mener, et nyt forsvarsforlig skal indeholde. Men han vil gerne skitsere nogle pejlemærker.

”For det første skal Forsvaret være en attraktiv arbejdsplads og kunne konkurrere med det private erhvervsliv om medarbejdere.

For det andet skal vi have investeret i it- og dataunderstøttelse. Vi skal finde ud af, hvordan vi binder vores nye F-35 kampfly sammen med et langt mere digitalt og databåret forsvar. Vi skal finde de danske svar på den trussel, som Putin udgør i Østersøregionen,” siger Morten Bødskov og fortsætter:

”Hvordan varetager vi vores ansvar i det høje nord og Arktis. Og ikke mindst hvad svaret bliver på de konklusioner, som bliver draget på Nato-topmødet i juni. Alt det her bliver en del af baggrundstæppet for forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig.”

Hockeystav, stabil stigning eller frontladet

Det nationale kompromis om dansk forsvar slår fast, at det danske forsvarsbudget senest i 2033 skal udgøre to procent af bruttonationalproduktet. Det betyder i kroner og ører, at forsvarsbudgettet skal være knap 20 milliarder kroner om året større end i dag.

Grundlæggende er der tre måder at komme frem til det mål. Hockeystaven, hvor langt størstedelen af pengene først kommer til sidst i perioden. For eksempel fra 2030 og frem. Det er sådan, det nuværende forsvarsforlig for 2018-2023 er skruet sammen. Her kommer langt hovedparten af de nye penge i 2022 og 2023.

Den anden måde er en stabil stigning med omtrent det samme ekstrabeløb hvert år. Og endelig er der den frontladede vej, hvor Forsvaret får et ordentlig skud milliarder i starten af forligsperioden.

{{toplink}}

Morten Bødskov, finansminister Nicolai Wammen (S) og den øvrige regeringstop har endnu ikke lagt sig fast på hvilken måde man foretrækker.

Helt forkert billede

Indimellem håndteringen af krisen med Rusland har Morten Bødskov også haft lejlighed til at følge debatten om dansk forsvar. På Altinget, i Berlingske og andre steder. Og ministeren har ét klart budskab til kritikerne af Forsvarets nuværende forfatning.

”Man kan godt kritisere dansk forsvar ned under gulvbrædderne. Som jeg kan se, at der er nogle, der gør. Jeg mener grundlæggende, at vi har et af verdens bedste forsvar. Vi leverer. Vi leverer meget høj klasse. Når man ser hvordan allierede reagerer på danske bidrag, så er virkeligheden den, at vores soldater får helt enorm meget ros. Vi har nogle af verdens bedste soldater,” fastslår Morten Bødskov og fortsætter:

”Der bliver tegnet et billede af det danske Forsvar, der ingenting kan og ingenting har på hylderne. Det mener jeg er helt forkert.”

Så der er ammunition på hylderne?

”Selvfølgelig er der det. Og der er soldater, der er berømte i alle leder af vores allieredes hjørner for at kunne det hårde, det bløde og balancerne,” pointerer Morten Bødskov. 

Har haft konsekvenser

Alt er dog ikke fryd og gammen, medgiver ministeren.

”Selvfølgelig har det haft konsekvenser, at du fra starten af nullerne til nu har sparet så mange milliarder på Forsvaret, som du har gjort. Det har konsekvenser for det forsvar, vi skal have nu. Og den trussel vi står overfor nu,” fastslår den socialdemokratiske forsvarsminister.

Hvordan balancerer du mellem at være en socialdemokratisk politiker, der forholder sig kritisk til Forsvaret, og så at være systemets mand?

”Hvis der ikke var de udfordringer, som vi står overfor nu, så var det selvfølgelig en risiko at blive trukket ind i systemet. Men udfordringerne nu gør, at det giver sig selv. Der skal sættes en klar retning ud fra de trusler, som vi står overfor. Det er en indsats, som svækkes, hvis ikke du forstår at få organisationen til at gå med på, hvordan det skal håndteres,” påpeger Morten Bødskov.

Bødskov har også haft tid til at besøge en række tjenestesteder og tale med høj som lav. Og han oplever ikke gnidninger.

”Tværtimod oplever jeg, at alle har forstået alvoren og de konsekvenser, det vil have for dansk forsvar,” siger Morten Bødskov.

Gider ikke bruge mere tid

Til sidst er der ét lille overstået kapitel, som Altinget alligevel gerne lige vil omkring.

Nemlig den voldsomme modvind, som Trine Bramsen kom ud i, da hun slog fast, at forsvarschef Flemming Lentfer er styrelseschef.

{{toplink}}

I et af dine første interview som forsvarsminister sagde du, at du har en forsvarschef morgen, middag og aften. Hvorfor var det så vigtigt at få sagt på dag ét?

”Fordi jeg syntes, at der havde været for meget diskussion og spilfægteri om hans titel. Det gider jeg ikke bruge mere tid på,”

Men hvis man ser på et organisationsdiagram over Forsvarsministeriets koncern, så havde Trine Bramsen (S) vel ret i, at forsvarschefen er chef for en af otte styrelser?

”Han er regeringens væsentligste militærfaglige rådgiver. Og han er regeringens og Danmarks forsvarschef morgen, middag, aften og nat - hvis man ringer til ham. Det var en diskussion, som jeg syntes, blev trukket alt for langt. Derfor er det ikke en, jeg har tænkt mig at gå mere ind i,” understreger Morten Bødskov.

ak@altinget.dk