Er Iran så stor en trussel at det kræver dansk deltagelse i missilforsvar?

Hvad ville Iran få ud af at sende et eller flere ballistiske missiler bevæbnet med atomvåben, kemiske våben eller biologiske våben afsted mod Europa? Ja, de ville nok få det ud af det, at de selv ville få en masse missiler tilbage i hovedet og blive lagt totalt i ruiner. Så hvorfor skulle de egentlig gøre det?

Missiltruslen fra Iran er ellers hele rationalet bag argumentationen om at Danmark bør deltage i NATO’s ballistiske missilforsvar (BMD). Problemet er blot, at Iran sandsynligvis langt hellere vil bombe Israel end lande i Europa. Og at der måske er større trusler mod Danmark og Europa end den iranske missiltrussel - som iranerne vel egentlig ikke har nogen interesse i at gøre alvor af.

Selvfølgelig er der en trussel fra Iran. De bygger og tester ballistiske missiler, der kan flyve længere og længere. Og de får tilsyneladende flere og flere af dem. Allerede i dag kan de ramme de østlige egne af NATO. Og om føje år kan de sandsynligvis ramme Danmark i løbet af under 20 minutter fra affyring til impact.

Login