Missilforsvar er ikke lagt på hylden

Det nye forsvarsforlig for 2018-2023, som blev indgået og præsenteret søndag, indeholdte ikke en beslutning om at gå igang med at installere nye radarer på mindst en af vores tre fregatter til brug for NATO’s missilforsvar - sådan som flere radarproducenter med flere havde sat næsen op efter. Det er dog ikke ensbetydende med at Danmark ikke kan komme til at indgå i missilforsvaret i løbet af den kommende seks-årige forligsperiode. Der står nemlig stadig omkring 500 mio. kroner tilbage fra forsvarsforliget 2013-2017 øremærket til ballistisk missilforsvar (ballistic missile defense (BMD)).

Det er bare langt fra sikkert at der bliver tale om en skibsbaseret sensorenhed - det vi andre kalder en radar. For projektet med at opbygge den sensorkapacitet, som daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt på NATO-topmødet i Wales i 2014 lovede at Danmark ville bidrage med, har vist sig at være mere kompliceret end som så. Desuden har sensorteknologierne og Danmarks indblik i de forskellige muligheder ændret sig de sidste knap fire år.

Skåret ud i pap kan man sige, at vi dengang lidt naivt troede, at vi "bare" kunne opgradere de eksisterende SMART-L radarer på de tre fregatter i Iver Huitfeldt-klassen til at kunne "tracke" indkommende fjendtlige ballistiske missiler. Det viste sig imidlertid, at opgraderingen snarere ville være en udskiftning af den eksisterende radar med en helt ny radar. Det har i hvert fald vist sig at være meget mere omfattende end man havde troet.