Danske F-35ere og SM-6 missiler i samspil

[caption id="attachment_10377" align="alignright" width="450"] Lockheed Martin photo by Layne Laughter.[/caption]

Sammen er vi stærkere. Sådan lyder et gammelt valgslogan, der dog stadig er aktuelt og rigtigt. Blandt andet når det kommer til samspillet mellem det nye F-35 kampfly og de avancerede SM-6 missiler. De vil nemlig på sigt kunne supplere hinanden ganske fornuftigt og udføre opgaver sammen. Nytkampfly.dk erfarer da også, at man i det danske forsvarsministerium allerede er i gang med at tænke i de baner.

Danmark har nemlig - som det bør være faste læsere af dette site bekendt - besluttet at købe F-35. Og regeringen lægger op til at vi køber SM-6 missiler i den kommende forsvarsforligsperiode, der sandsynligvis vil strække sig fra 2018 til og 2023. Forliget bliver formentlig forhandlet på plads indenfor de nærmeste uger. Og meget tyder på at ønsket om SM-6’erne var "klappet af" med de centrale partier på forhånd.

Login