Australske fregatter får missilforsvar

[caption id="attachment_10324" align="alignright" width="300"] BAE Systems’ bud på en ny australsk fregat. [/caption]Danmark, Holland og Tyskland er ikke de eneste lande i verden, der kigger på ballistisk missilforsvar. Det gør man som bekendt meget intenst i Sydkorea og Japan, men også Australien har fattet interesse for konceptet og kan se behovet for at kunne beskytte sig selv mod fjendtlige ballistiske atommissiler.

Den australske interesse er så stor, at den australske premierminister i starten af oktober annoncerede, at Australiens ni nye fregatter skal have det amerikanske Aegis ballistiske missilforsvarssystem ombord med radar og missiler til at skyde fjendtlige missiler ned. Annonceringen kom endnu inden Australien har valgt hvem der skal bygge de ni nye skibe til en samlet værdi på op mod 200 mia. kroner(!). På forhånd at annoncere, at der skal være BMD ombord, skulle gerne gøre det nemmere for byderne på fregatkontrakterne at designe deres bud på en ny australsk fregat.

Australien forventer i starten af næste år at afgøre om den enorme kontrakt skal gå til britiske BAE Systems, italienske Fincantieri eller spanske Navantia. Arbejdet med at bygge fregatterne skal starte i 2020 og fregatterne forventes indsat i slutningen af næste årti.

Login