Iran: Flere penge til ballistiske missiler

Det iranske parlament vedtog fornylig at øge landets forsvarsbudget med 5,2 mia. kroner. Heraf er 1,7 mia. kroner øremærket til udviklingen og test af ballistiske missiler. Det kommer efter at den amerikanske kongres har vedtaget nye sanktioner mod Iran netop på grund af Irans missilprogram.

Nyheden fra Iran er interessant i debatten om dansk deltagelse i NATO’s ballistiske missilforsvar. Et af de primære argumenter for at deltage i det er netop den potentielle trussel fra Iran. En trussel som uden tvivl er der. Og som parlamentet har sat en streg under med ekstrabevillingen.

Spørgsmålet er dog om truslen er så stor, at Danmark bør bruge penge på en eller flere nye radarer til fregatterne for at kunne gå med i NATO’s ballistiske missilforsvar. Eller om der er andre mere presserende trusler, som skal have højere prioritet i det kommende forsvarsforlig.

Login