USA-ambassadør: Forventer Danmark holder hvad de lovede

Et løfte er et løfte. Et løfte holder man. Det er hvad Danmark plejer at gøre. Så det forventer USA også, at Danmark gør når det kommer til løftet om at deltage i NATO’s ballistiske missilforsvar med sensorkapacitet, som daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt kom med på NATO-topmødet i 2014. Det var det klare budskab fra USA’s fungerende ambassadør Laura Lochman, da hun fredag i sidste uge deltog i en debat om missilforsvaret på Folkemødet.

”Vi har ikke hørt så meget om det på det seneste, fordi den danske regering allerede har forpligtiget sig i 2014. Vi ved at danskerne altid lever op til hvad de har lovet. Så vi lagde simpelthen bare den i vores lomme og sagde, at den front var dækket af,” sagde Laura Lochman ved debatten.

Danmark og NATO-lande som Holland, Tyskland og Norge overvejer at gå med i NATO BMD. Og det skal de gøre. For selvom de ikke kan bidrage med særligt mange radarer eller affyringsramper, så er alle bidrag vigtige, understregede den fungerende ambassadør.

Login