Salamimetoden: Tomahawk på tapetet

Hvis man skal gøre noget, så kan man lige så godt gøre det ordentligt. Den tankegang begynder stadig flere at trække ned over diskussionen om at opgradere de danske fregatter til at kunne deltage i NATO’s ballistiske missilforsvar (NATO Ballistic Missile Defense (BMD)) og til at kunne lave områdeluftforsvar. Vi er således kommet helt derud, hvor forskere, militærfolk og sågar Forsvarschefen åbent taler om muligheden for at udruste fregatterne med Tomahawk-krydsermissiler. For hvis vi skal opruste fregatterne, så kan vi lige så godt gøre det ordentligt.

Når Tomahawk nu i mere eller mindre grad er kommet på tapetet, så er det et godt eksempel på den såkaldte salamimetode. Den handler om at få folk til at acceptere små bidder af gangen ved så at sige skære beslutningen ud i skiver og "servere" dem en ad gangen. Når den ene bid er slugt, så følger man op med argumentet om, at så kan man lige så godt sluge den næste bid. For ellers har den første bid faktisk været lidt spildt. Og sådan bliver man ved til hele "salamien" er spist.

I dette tilfælde var den første bid at opgradere én radar på én af de tre fregatter til at kunne detektere ballistiske missiler. Argumenterne var 1) Det havde vi i 2014 lovet NATO at gøre 2) Det ville styrke vores position overfor USA 3) Fregatterne er særdeles velegnede til opgaven.