Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Krag nedtoner problem med frafald på speciallægeuddannelse

SVAR: På baggrund af de seneste oplysninger fra Sundhedsstyrelsen kan jeg konstatere, at kun meget få af de læger, som påbegyndte den kliniske basisuddannelse i 2. halvår 2008, overskrider fristen dette efterår, og om disse få ved man ikke, hvor mange der ønsker at blive speciallæger.

Minister svarer på kritik af uni-uddannelsernes jobrelevans

SVAR: Med finanslovsforslaget har universiteterne – modsat under VK regeringen – fået budgetsikkerhed for tre år ad gangen. Til gengæld kræver vi synlige resultater og forudsætter, at universiteterne bidrager til at skabe større gennemsigtighed i deres virke via øget dokumentation både med hensyn til faglige resultater og anvendelse af ressourcer.

Nordisk aftale om udvekslingsstuderende er "godt naboskab"

SVAR: Det vidner om godt naboskab, når der nu har kunnet indgås en frivillig aftale med en forhøjet godtgørelse. Bestræbelserne, som førte til aftalens indgåelse i 1996, og det netop afsluttede arbejde for at få reguleret godtgørelsen var udtryk for en aktiv indsats fra henholdsvis den daværende og nuværende regerings side for at fremme et fornuftigt system for nordisk studentermobilitet.

Ledige med mindst uddannelse får hjælp først

SVAR: Regeringen vil nu prioritere, at de ledige, som har mindst uddannelse, får et uddannelsesløft. Mere uddannelse til de lavest uddannede vil betyde, at både den enkelte ledige og samfundet som helhed står bedre rustet til at møde fremtidig efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft.

Sådan vurderer Lidegaard national strategi for bølgekraft

SVAR: Der er allerede afsat betydelige midler til at fortsætte forskning, udvikling og demonstration i bølgekraftteknologi. Det er derfor væsentligt, at der i takt med ny viden på bølgekraftområdet sker en løbende tilpasning af strategien.

Sådan skal der bygges på universiteterne

SVAR: Laboratoriebevillingen kan anvendes til erstatningslokaler (nybyggeri) og genopretninger af eksisterende laboratorielokaler, og den overvejende del af bevillingen er allerede fordelt på en række laboratoriemoderniseringsprojekter.

Østergaard: Kopisag ikke mit bord

SVAR: Jeg betragter den konkrete sag som et anliggende mellem Metropol og de studerende, men vil for en god ordens skyld bede Metropol om en orientering om deres ordning.

Regeringen på vej med stor konference om finanskrisen

SVAR: En oplagt mulighed ville være afholdelse af en konference med deltagelse af danske og udenlandske politikere, forskningsinstitutioner samt økonomiske eksperter med udgangspunkt i diskussionsoplæg. Regeringen er i færd med at undersøge det mulige format for en sådan konference.

Østergaard svarer på kritik af aftale om maritime uddannelser

SVAR: SIMAC har ikke opnået det antal årsstuderende, der forventedes, da man indgik aftalen i 2004. I aftalen om finansloven for 2011 aftalte den daværende regering med Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne, at der skulle genindføres adgangsbegrænsning på de maritime uddannelser. Det skete med udgangspunkt i efterspørgslen i 2010.