Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Sådan er de danske prioriteter for EU-budgettet

SVAR: Indenfor en stram budgetramme bør der ske en så væsentlig modernisering af EU’s budget som muligt med fokus på de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker med reel merværdi. Det drejer sig navnlig om forskning, uddannelse, innovation, konkurrenceevne, grænseoverskridende infrastruktur og miljø og klima.

Østergaard: Derfor nedlægges Center for Designforskning

SVAR: At midlerne lægges ud til institutionerne, giver dem frihed til at prioritere og indgå i forskningssamarbejder med andre institutioner og erhvervslivet, der hvor det giver mest mening, og der hvor de får mest forskning ud af pengene.

Østergaard forsvarer professionshøjskolernes 2013-budget

SVAR: Forvalter professionshøjskolerne deres midler fornuftigt - og jeg har ikke grund til at tro, at det ikke skulle være tilfældet - så vil de have et væsentligt styrket grundlag for at leve op til deres forpligtelser i arbejdet med at udvikle og omsætte praksisnær viden.

Spørgsmål om udenlandske studerende kræver ekstra svartid

SVAR: Omfanget og kompleksiteten af de stillede spørgsmål, herunder det forhold at de kræver indhentelse af information fra forskellige ministerier, gør, at jeg ikke har mulighed for at svare inden for den sædvanlige tidsfrist på fire uger. Jeg fremsender svar så hurtigt som muligt.

Østergaard vil ikke gå ind i sag om uvorden lærerstuderende fra Nørrebro

SVAR: Jeg tager på det skarpeste afstand fra udtalelser som disse. Det gælder til alle tider, og uanset i hvilken sammenhæng de måtte forekomme. Når det er sagt, så hverken kan eller vil jeg tage stilling til spørgsmål om enkelte studerendes studieegnethed. Det er et spørgsmål, der må håndteres ude på institutionerne. Derfor ønsker jeg ikke at gå ind i den konkrete sag.

Intet slutdepot for atomaffald ved Risø

SVAR: Risø er som følge af geologien den mindst egnede af de 22 undersøgte lokaliteter til et slutdepot. Disse oplysninger kan jeg fortsat bekræfte.