Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Corydon forsinket med svar om ubrugte puljemidler

SVAR: Finansminister Bjarne Corydon (S) skal til Finansudvalget levere en samlet oversigt over uforbrugte puljemidler, reserver o.lign. i årene 2012-2014 fordelt på ministerområder. Ministeren har imidlertid ikke kunnet levere svaret indenfor den normale svartid.

Corydon har regnet på nulvækst i det offentlige forbrug

SVAR: Ifølge finansminister Bjarne Corydon (S) skønnes pris- og lønreguleret nulvækst frem mod 2020 at indebære en reduktion af den offentlige beskæftigelse inden for offentlig forvaltning og service sammenlignet med Konvergensprogram 2014 på ca. 28.000 fuldtidsbeskæftigede.

Så meget kan hjemmeboende mellem 25 og 29 år få i uddannelseshjælp

SVAR: Uddannelseshjælp til 25-29 årige hjemmeboende udgør 2.524 kr. pr. måned. En person, der er aktivitetsparat, kan endvidere modtage et aktivitetstillæg på 8.165 kr. pr. måned. Den samlede ydelse udgør herefter 10.689 kr. pr. måned, svarende til kontanthjælpen til personer, som er fyldt 30 år og ikke er forsørgere.

Minister: Derfor bruges Studenterrådgivningen mere

SVAR: Fra 2011 til 2013 er bestanden af studerende på de videregående uddannelser steget fra ca. 230.000 til ca. 260.000 studerende, hvilket svarer til en stigning på ca. 13 procent. Derfor oplever Studenterrådgivningen en fortsat stigning i henvendelser fra studerende, lyder det fra uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R).

Sådan vil regeringen følge op på Produktivitetskommissionens arbejde

SVAR: Ifølge finansminister Bjarne Corydon (S) vil en opfølgning på Produktivitetskommissionens arbejde blandt andet bero på indholdet i en aftale om Vækstpakke 2014 samt udfaldet af analyser, der er eller vil blive påbegyndt, herunder foreslåede analyser i Vækstpakke 2014.

Jelved forklarer nordisk strategi for uddannelse og forskning

SVAR: Nordisk Ministerråd oplyser, at Ministerrådet for Uddannelse Forskning (MR-U) i 2014 arbejder med at udforme en ny strategi for uddannelses- og forskningssamarbejdet, som skal gælde fra 2015. En ny strategi for MR-U forventes fremlagt som et ministerrådsforslag på Nordisk Råds session i oktober 2014.

Minister svarer om forlænget studietid for handicappede

SVAR: Ifølge uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) er der ikke hjemmel til at forlænge studietiden med henblik på, at handicappede eller andre studerende kan varetage et studiejob. Studerende med handicap har mulighed for gennem studiet at få handicaptillæg, som er tænkt som kompensation for handicappedes manglende mulighed for at have studiejob.

Uddannelsesministeren redegør for iværksætterpilotordning

SVAR: Regeringen lancerede i december 2012 innovationsstrategien Danmark – Løsningernes land, hvori iværksætterpilotordningen blev lanceret som et politisk initiativ. Den 1. april 2014 overgik ordningen til Danmarks Innovationsfond, som annoncerede et EU-udbud om drift af iværksætterpilotordningen den 3. maj 2014 med frist for indgivelse af tilbud den 25. juni 2014.

Corydon svarer om effekten af regeringens vækstudspil

SVAR: Hovedsigtet med regeringens vækstpakke er ifølge finansminister Bjarne Corydon (S) at øge produktiviteten i den private sektor og dermed bidrage til at fastholde og skabe vellønnede job. Med tiltagene i "Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst" løftes BNP med 6 mia. kr. frem mod 2020.