Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister vurderer konsekvenser af dom om danske SU-regler

SVAR: EU-Domstolen afsagde den 26. februar 2015 dom i sagen C-359/13, Martens, som handler om bopælskrav i forbindelse med studiestøtte til uddannelse uden for EU/EØS. Uddannelsesministeren meddeler, at ministeriet er i gang med at vurdere eventuelle konsekvenser af dommen for de danske SU-regler.

Minister svarer om fire års SU

SVAR: Enhedslisten har bedt uddannelsesministeren se på, om 4-årsreglen, hvor en uddannelsessøgende som hovedregel alene kan få uddannelsesstøtte i op til 4 års normeret uddannelsestid, er meningsgivende i dag. Baggrunden for hovedreglen er et internationaliseringshensyn, svarer ministeren her.

Minister giv svar om faget "Lærerens Grundfaglighed"

SVAR: Uddannelsesministeren mener, at en fastsættelse af modulerne i Lærerens Grundfaglighed til præcis 20 ECTS point vil betyde en væsentlig reduktion i professionshøjskolernes mulighed for at tilrettelægge læreruddannelsen efter faglige hensyn. Forslaget vil således reducere uddannelsens fleksibilitet betydeligt, lyder det. .

Minister: Praktikanter kan få SU

SVAR: Uddannelsesminister forklarer, at man godt kan modtage et månedligt tilskud fra den virksomhed, man er i praktik hos, samtidig med, at man får SU. Blot skal tilskuddet være til dækning af dokumenterede udgifter relateret til praktikopholdet.

Minister: Ingen regler for tidsforbruget på specialet

SVAR: Rektor Ralf Hemmingsen og prorektor Lykke Friis fra KU udtrykker bekymring for kvaliteten af specialer, hvis der som følge af fremdriftsreformen bliver kortere tid til at skrive dem. Men ifølge uddannelsesministeren findes der ikke regler fra centralt hold, som bestemmer, hvor lang tid i dage eller måneder, den studerende skal have til at udarbejde sit speciale.

Minister: Derfor lukker uddannelser på SDU

SVAR: På Venstres foranledning forklarer uddannelsesministeren her, hvorfor en række uddannelser er blevet begrænset på SDU som følge af dimensioneringsmodellen. Fastlæggelsen af de endelige rammer for dimensioneringen på de enkelte universiteter er sket i en fælles forståelse med de danske universiteter, forklarer ministeren.

Derfor er universiteterne ikke herre i eget hus

SVAR: Universiteterne har ikke ansvar for byggeproces og byggeøkonomi i forbindelse med ændringer af deres bygninger. Intentionen med opdelingen af opgaverne er, at universiteterne kan fokusere på deres kerneopgaver – uddannelse og forskning.

Jelved: Derfor skriver kulturinstituttet i Rio om uddannelse i Danmark

SVAR: Kulturministeren forklarer her DF, hvorfor Det Danske Kulturinstitut i Rio de Janeiro på deres Facebook-profil skriver, at danske universiteter "er offentlige, og de fleste studerende modtager finansiel støtte fra regeringen." Tekstopslaget på DKI-Brasiliens facebookside havde ifølge ministeren kun til hensigt at oplyse om det danske samfund og dansk kultur til inspiration i Brasilien.