Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Tommy Ahlers: Vi værner bedst om den akademiske frihed ved at tage debatten

SVAR:

KRÆNKELSE: Uddannelses- og forskningsministeren svarer Mette Reissmann (S), at sager om krænkelse skal tages alvorligt, men at frygten for at krænke holdninger ikke må begrænse den akademiske frihed. Ministeren har fokus på området, og han mener, at den akademiske frihed værnes bedst ved at tage debatten, når den opstår. 

Tommy Ahlers: Det er ikke muligt at opgøre antallet af norske studerende, som Danmark har modtaget kompensation for

SVAR:

KOMPENSATION: Uddannelses- og forskningsministeren svarer Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), at det ikke er muligt at opgøre, hvor mange norske studerende Danmark har modtaget kompensation for. Danmark har hidtil modtaget flere studerende fra Finland, Norge og Sverige, end der er sendt danske studerende til disse tre lande, og Danmark har derfor hidtil fået en reduktion i bidraget til Nordisk Ministerråds budget.

Mette Bock: Det fremgår, at eleverne ønsker medbestemmelse

SVAR:

FILMSKOLEN: Kulturministeren svarer sit udvalg, at hun særligt bider mærke i elevernes ønske om medbestemmelse på Filmskolen. Studienævn eller skoleråd skal ikke have besluttende kompetencer, tværtimod skal skolen ledes af en rektor.

Ahlers: Frafaldet på sygeplejerskeuddannelsen er generelt faldet

SVAR:

FRAFALD: Uddannelses- og forskningsministeren svarer sit udvalg, at der ikke foreligger tal på gennemførselsprocenten, men at frafaldet på sygeplejerskeuddannelsen er generelt faldet i perioden 2006 til 2016. Den største del af frafaldet sker på 1. år.