Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

V: Videnpiloter er kommet i klemme

SPØRGSMÅL: Hvad er ministerens holdning til, at den ellers så succesfulde videnpilotordning grundet ressortomfordelinger i flere måneder ikke har haft de midler til rådighed, som der er afsat til ordningen?

Skipper spørger til universiteternes uafhængighed

SPØRGSMÅL: Vil det med forslag til ny ansættelsesbekendtgørelse være op til universiteterne, om studenterrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter skal have indflydelse på ansættelser på universiteterne, og hvordan vil ministeren sikre, at denne indflydelse stadig vil finde sted?

V-ordfører efterlyser midler til forskning i Reformationen

SPØRGSMÅL: Vil ministeren tage initiativ til at finde offentlige midler, som kan understøtte eventuelle fondsmidler, så det sikres, at der vil blive gennemført en forskningsindsats, der kan formidles forskningsmæssigt og folkeligt, om Reformationens betydning for det danske samfund, den danske kirke, dansk identitet og bevidsthed?

V: Er gebyr til sygeplejersker på kursus rimeligt?

SPØRGSMÅL: Finder ministeren det rimeligt, at kursister der har en videregående uddannelse, såsom sygeplejerske, skal betale mellem 8.000 og 25.000 kroner i deltagergebyr for at følge et enkelt fag på hf?

V: Er tilbagerulning af SU-besparelse "forsigtigt"?

SPØRGSMÅL: Hvorledes mener ministeren, at regeringens forslag om, at den tidligere regerings besparelse på SU annulleres, er i overensstemmelse med det forsigtighedsprincip, som regeringen beskriver i sit regeringsgrundlag?

Arbejderen: Studerende skal finde olie til Mærsk

SPØRGSMÅL: Hvad er ministerens kommentar til artiklen af 9. november 2011 i Arbejderen »Studerende skal finde olie til Mærsk«, hvoraf det fremgår, at forskere fra Københavns Universitet og Maersk Oil skal undervise studerende i at blive bedre til at udvinde olie i Nordsøen?

Forsker advarer mod lavere bilafgifter

SPØRGSMÅL: Er ministeren enig med trafikforsker ved Aalborg Universitet, Harry Lahrmann, der på baggrund af sin forskning konkluderer, at lavere priser på brændstoføkonomiske biler fører til, at antallet af biler samlet set stiger?