Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

S: Er uddannelsesministeren bekymret over lukningen af DTU Transport?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne vil vide, om uddannelsesministeren deler transportministerens bekymring over lukningen af instituttet DTU Transport, som ifølge DTU er en konsekvens af regeringens besparelser på forskningsområdet. Der henvises til Altinget 25. januar 2016. 

 

V-ordfører: Hvad bringer universiteternes bonusser med sig?

SPØRGSMÅL:

Anni Matthiesen (V) beder først og fremmest uddannelsesministeren fremlægge sin holdning til universiteternes praksis for udbetaling af bonusser. Derudover beder hun ministeren se på, om Københavns Universitets beslutning om at lukke for optag på en række småfag kan være et resultat af økonomiske overvejelser. 

 

S til Lunde Larsen: Hvorfor fjerne mål om øget social mobilitet?

SPØRGSMÅL:

Christine Antorini (S) beder uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) forklare baggrunden for, at ministeren vil fjerne målet om "Øget social mobilitet – flere talenter i spil" fra de videregående uddannelsesinstitutioners udviklingskontrakter.

S: Hvornår vil regeringen bruge mere på energiteknologisk forskning og udvikling?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) oplyse, i hvilke år frem til 2020 regeringen planlægger at anvende flere offentlige midler på energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer (EUPD, Grundforskningsfonden, Innovationsfonden etc.), end man gjorde i 2015.

 

S: Hvad siger minister til CBS's faldende midler?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) fremlægge sin holdning til, at CBS om fire år står til at få 250 millioner kroner mindre pr. år i forhold til det universitet, der får næstfærrest midler til forskning og uddannelse.

S: Hvorfor taler regeringen med to tunger om det økonomiske råderum?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) oplyse, hvorfor han henviser til et hul i statskassen på 3 milliarder kroner, når finansministeren i sin opdaterede opgørelse afviser det og tværtimod opjusterer forventningerne til det økonomiske råderum.

S: Er der en kønsudfordring blandt forskere?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder uddannelsesministeren forklare, om han har ændret holdning siden den 28. oktober 2013, hvor han udtalte til Berlingske Tidende: "Vi anerkender, at der er en udfordring i forhold til kønsfordelingen [af forskere]. Men i stedet for at lave særlige puljer, burde vi få undersøgt, hvorfor det forholder sig sådan, så vi kan gøre noget".

 

S til Lunde: Hvilke ph.d.-fejl har du begået?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder uddannelsesministeren svare på, hvilke fejl han frygter eller mener at have begået i forbindelse med sin ph.d.-afhandling.