Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

SF: Nedprioriteriteres humaniora?

SPØRGSMÅL: Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) sagde den 25. november 2014 i Uddannelses- og Forskningsudvalget, at optaget på humaniora skal skrues ned på niveauet fra 2005-09. SF kræver derfor svar på, om det mindskede optag er et udtryk for regeringens nedprioritering af det humanistiske område.

V afkræver Jelved svar om slægtsforskning

SPØRGSMÅL: Venstre kræver kulturministerens svar på, hvilke konsekvenser det får for universitets- og forskningsmiljøet i Aarhus, at Erhvervsarkiver flyttes fra Aarhus til Viborg.

V: Hvor i det offentlige brugte VK-regeringen for mange penge?

SPØRGSMÅL: Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har ifølge Venstre tidligere udtalt, at der blev brugt for mange penge i den offentlige sektor under den tidligere VK-regering. Venstre vil derfor nu have finansministeren til at redegøre for, hvilke dele af det offentlige forbrug under den tidligere VK-regering, den nuværende regering betragter som overflødigt.

Haarder kræver svar om nordiske retningslinjer for forskning og kliniske forsøg

SPØRGSMÅL: Bertel Haarder (V) spørger sundhedsminister Nick Hækkerup (S), om han under det danske formandskab i Nordisk Ministerråd vil sætte Bo Könbergs rapport fra juni 2014 på dagsordenen. Særligt ønsker den tidligere V-minister svar om rapportens forslag om registerbaseret forskning og lægemiddelindustriens adgang til kliniske forsøg i flere nordiske lande.

EL vil se på kønskonsekvenser af dimensioneringsmodel

SPØRGSMÅL: Enhedslisten ønsker regeringens svar på, hvordan den planlagte dimensioneringsmodel vil påvirke hhv. kvinders og mænds beskæftigelsesmuligheder og forskerkarrierer på universiteterne.

DF: Hvor mange EU-studerende bliver i DK?

SPØRGSMÅL: Dansk Folkeparti ønsker svar på, hvor udenlandske studerende, som modtager SU og som samtidigt er vandrende EU-arbejdstagere, stadig er i Danmark to år efter afsluttet uddannelse.