Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

SF: Hvor mange går fra HF til universitetet?

SPØRGSMÅL:

SF beder uddannelsesministeren levere en oversigt over antallet af elever med en afgangseksamen fra HF, der er optaget på en universitetsuddannelse.

EL beder om status på SU til EU-borgere

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten beder uddannelsesministeren levere en opdateret udgave af notatet ’Status for udviklingen i SU-modtagere fra EU/EØS-landene’ af 25. marts 2015.

S spørger til Veterinærmedicin og Odontologi på Københavns Universitet

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne vil vide, om uddannelsesministeren ville finde det acceptabelt, hvis Københavns Universitet nedlagde uddannelserne Veterinærmedicin og Odontologi med den begrundelse, at den nødvendige tilrettelæggelse af uddannelserne ikke er rentabel inden for rammen af den blokbevilling, som universitetet modtager.

SF: Hvor mange uni-studerende var røget på disse karakterkrav?

SPØRGSMÅL:

SF beder uddannelsesministeren oplyse, hvor mange af de nuværende universitetsstuderende, der ikke ville være optaget på uddannelserne, hvis der havde været et fast karakterkrav ved optagelsen i 2015 på henholdsvis 6 og 7.

 

LA: Bedriver SFI objektiv forskning på uddannelsesområdet?

SPØRGSMÅL:

Liberal Alliance beder undervisningsministeren tilkendegive, hvorvidt hun mener, at SFI kan siges at bedrive objektiv og uafhængig forskning, når deres direktør "på forhånd" har konkluderet, at eleverne får en mere varieret og spændende skoledag, og at flere timer til lektiecaféer er et ”gode” for eleverne.