Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Forsinkede tog rammer studerende

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes gøre rede for, hvem der holder en gruppe studerende skadesløse fordi de, som følge af den uregelmæssig togdrift på Sydbanen, ikke har været i stand til at overholde mødetiderne på de videregående uddannelser, hvor de pågældende er indskrevet, og de nu risikerer at blive udelukket fra fortsat at kunne deltage i undervisningen.

DF om Lomborg: I fratager en stor dansker sin bevilling

SPØRGSMÅL: Vil ministeren forklare, hvorledes det faktum, at professor Bjørn Lomborg af Foreign Policy Magazine netop er blevet nævnt iblandt Verdens »Top 100 Global Thinkers« - sammen med folk som Barack Obama, Desmond Tutu og Bill Gates, hænger sammen med regeringens beslutning om at fratage den store dansker og hans Copenhagen Consensus Projekt den sædvanlige bevilling?

V: Videnpiloter er kommet i klemme

SPØRGSMÅL: Hvad er ministerens holdning til, at den ellers så succesfulde videnpilotordning grundet ressortomfordelinger i flere måneder ikke har haft de midler til rådighed, som der er afsat til ordningen?

Skipper spørger til universiteternes uafhængighed

SPØRGSMÅL: Vil det med forslag til ny ansættelsesbekendtgørelse være op til universiteterne, om studenterrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter skal have indflydelse på ansættelser på universiteterne, og hvordan vil ministeren sikre, at denne indflydelse stadig vil finde sted?