VIA Byggeri: Nye strukturer kan øge samarbejdet
DEBAT: Uddannelsessystemets indretning og et tungt bureaukrati vanskeliggør samarbejde mellem erhvervslivet og de danske videninstitutioner, skriver uddannelses- og forskningschef i VIA Byggeri, Laurids Green, i en replik til Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri. Løsningen kan findes i Tyskland, Holland eller Finland, mener forskningschefen.
Af Laurids Green
Uddannelses- og Forskningschef, VIA Byggeri
Det er en aktuel og vigtig problemstilling Michael H. Nielsen tager op i en tid, hvor man politisk vægter forskning, udvikling og innovation højt. Udfordringen er, som Michael H. Nielsen påpeger, at resultaterne hober sig op som forskningsrapporter eller videnskabelige artikler uden egentlig effekt på det pågældende erhvervsområde. Jeg tænker her specifikt på byggeriområdet.
Jeg er enig i Michael H. Nielsens opfattelse af, at der er for stor afstand mellem dem, der arbejder med forskning, og dem, der skal anvende forskningen i virksomhederne. Resultatet er, at alt for megen viden går tabt eller opfattes irrelevant og virkelighedsfjernt af virksomhederne.
Uddannelsespolitisk har man anerkendt problematikken, og man har gennem lovgivning udvidet FoU-forpligtigelsen til også at omfatte professionshøjskoler og erhvervsakademier. Det stiller krav til uddannelsesinstitutionerne om, at de skal producere viden – både målrettet deres studerende, men i høj grad også til og sammen med de erhverv, de retter sig mod.
Vidensflow ned gennem uddannelsesniveauer
Formålet er at sikre et videnflow ned gennem uddannelsesniveauerne. Jeg bruger bevist udtrykket ’ned’ som et billede, fordi jeg anser det som en af problematikkerne, at man overser, at der nødvendigvis også skal viden ’op’ fra gulvet eller fra produktionen.
Tidligere blev erhvervsviden i byggeriet i stort omfang båret opad via tætte bånd mellem erhvervsuddannelserne og de professionsrettede videregående uddannelser. Det sker i stadig nogen grad, men vi må finde alternative måder at kompensere for videnstabet, og det kunne, som Michael H. Nielsen foreslår, ske gennem et større samarbejde mellem viden-institutionerne og virksomhederne.
I den sammenhæng nævner Michael H. Nielsen GTS-institutterne og innovationsnetværkene, som et bindeled mellem viden og dansk erhvervsliv. Og netop det udsagn bider jeg mærke i, fordi jeg undrer mig over, at man i Danmark ikke i højere grad har ladet sig inspirere af de institutionsopbygninger, man har eksempler på i Tyskland, Holland og Finland, hvor GTS-lignende institutter er integrerede i Universities of Applied Sciences.
Samarbejdet er bureaukratisk tungt
Der foregår heldigvis meget samarbejde mellem institutionstyperne, men på grund af forskellige rammebetingelser og kulturer er samarbejdet ofte bureaukratisk tungt og ressourcekrævende. Derfor opnår man ikke den optimale synergi mellem forsknings- og uddannelsesinstitutionerne og erhvervet, som Michel H. Nielsen efterlyser.
Med bureaukratiet in mente samt de faciliteter, der skal understøtte FoU og testning (GTS), kan jeg godt tvivle på, om det er bæredygtigt at sprede sin forskning og udviklingsmidler ud i den flerlags institutionsstruktur, man har valgt i Danmark med universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, GTS-institutter og Innovationsnetværker.
Den synergi, der kan opnås ved et øget samarbejde og en fælles ressourceoptimering eller en ny institutionsstruktur, burde være udgangspunktet for at svare på de spørgsmål, som Michael H. Nielsen stiller.
Hvad vil de nye forskningsordførere?
FTF: Nedskæringer på uddannelser rammer skævt – her er løsningen
