V: Uddannelse skal føre til job

Af Anni Matthiesen (V)
Afgående uddannelses- og forskningsordfører

Det danske uddannelsessystem er grundlæggende godt og sikrer, at mange unge hvert år gennemfører deres uddannelser og finder fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er på en og samme tid til gavn for samfundsøkonomien og for de unge selv og deres karrieremuligheder. Når det er sagt, er der samtidig en ganske stor udfordring ved det danske uddannelsessystem.

Alt for mange engagerede og arbejdsparate nyuddannede unge kan ikke finde et job, efter de har afsluttet deres uddannelse. Her i 2016 er knap tre ud af ti nyuddannede akademikere ledige et år efter endt uddannelse. Vi står altså med en rigtig stor gruppe af unge, som nok har gennemført en uddannelse, men som ikke kan finde vej ud på arbejdsmarkedet.

Hen ad vejen er der åbenbart noget vigtigt, der er blevet glemt i vores uddannelsespolitik. Måske har vi glemt, hvorfor vi i Danmark investerer så mange penge i uddannelse?

Reform en del af løsningen
For mig er svaret klart: En uddannelse skal føre til, at unge bliver i stand til at forsørge sig selv. Den skal føre til et job. I fremtiden skal uddannelsessystemet i højere grad afspejle de unges muligheder for at få et job efterfølgende. Det gør det ikke i tilstrækkelig grad i dag.

Vi skal rette op på det mismatch, vi ser i dag, hvor vi på den ene side har en række virksomheder, der ikke kan få den arbejdskraft, de efterspørger, og på den anden har en stor gruppe unge med akademiske uddannelser, der ikke kan finde et job.

Vi skal droppe det ensidige fokus på, at flest mulige unge gennemfører en lang videregående uddannelse, som SR-regeringen gjorde. I stedet skal vi fokusere mere på, at flest mulige unge gennemfører en uddannelse og bagefter kommer i beskæftigelse.

Der er flere måder at dreje skibets kurs på. I regeringsgrundlaget gjorde Venstre det klart, at uddannelse skal have høj kvalitet og være relevant for samfundet. Vi gjorde det også klart, at en reform af det eksisterende bevillingssystem til de videregående uddannelser, det såkaldte taxametersystem, skal være en del af løsningen på det problem, vi står med. Taxametersystemet skal reformeres, så det giver uddannelsesinstitutionerne en større tilskyndelse til at sikre højere kvalitet på uddannelserne, og at de studerende kommer i beskæftigelse efter endt uddannelse.

De forkerte mål
Taxametersystemet er et naturligt sted at starte, når vi ser på, hvordan uddannelse i højere grad kan orienteres mod arbejdsmarkedet. For taxametersystemet fordeler midler til universiteterne afhængigt af deres opfyldelse af bestemte mål. Problemet er bare, at det er de forkerte mål, der er blevet sat.

Hidtil har målet været at få flest mulige gennem uddannelsessystemet. Venstre-regeringens mål er i stedet, at flest mulige skal have en uddannelse, der fører til arbejde. Gennem et nyt taxametersystem vil vi give universiteterne et øget incitament til at uddanne flere til at komme direkte i arbejde. Vi vil ændre det eksisterende taxametersystem til fordel for et nyt taxametersystem, hvor fokus er, at flere kommer i beskæftigelse efter endt uddannelse.

Derudover skal undervisningen på de videregående uddannelser være mere praksisnær, så uddannelserne orienteres mod arbejdsmarkedets behov. Vi skal også i højere se på den såkaldte dimensionering af de videregående uddannelser, dvs. hvor mange studiepladser, der udbydes på forskellige uddannelser, så vi i højere grad udbyder uddannelser, som arbejdsmarkedet reelt efterspørger.

Flere færdiguddannede skal i job
Venstre-regeringen vil tilpasse adgangen til uddannelser, så der ikke optages masser af studerende på studier, som konsekvent fører til høj ledighed. Efter ønske fra uddannelsesinstitutionerne afventer vi en evaluering af den nuværende dimensioneringsmodel.

Evalueringen kommer i 2017, og den skal hjælpe os med at finde ud af, hvordan vi regulerer optaget på videregående uddannelser, så flere færdiguddannede kommer i arbejde. Det handler ikke om, at vi vil vælge, hvilken uddannelse vores unge skal tage. Det handler bare om, at vi vil sørge for, at unge har en reel mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet, når de er færdige med deres uddannelse.

Vi svigter, når alt for mange uddannes til ledighed. Vi svigter skatteborgerne, fordi de betaler for dyre uddannelser, som ikke fører til arbejde efterfølgende. Og vi svigter vores nyuddannede, som oplever et stort nederlag, når de ikke kan komme i arbejde.

Derfor sætter vi en bedre sammenhæng mellem uddannelser og job øverst på den uddannelsespolitiske dagsorden. Uddannelse skal i højere grad føre til arbejde.

debat@altinget.dk