Uddannelsesaktører: Det skal være attraktivt at vælge en velfærdsuddannelse, uanset hvor i landet man bor

Af UC SYD, Education Esbjerg og UdviklingsRåd Sønderjylland

Danmark har brug for, at flere unge vælger en professionsuddannelse på velfærdsområdet, så vi kan opretholde kvaliteten af vores velfærdssamfund og en positiv udvikling i vores lokalsamfund i hele landet.

Det forudsætter først og fremmest et bredt udbud af attraktive uddannelser i hele landet, så unge fra Tønder, Thy eller Tappernøje kan læse til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver uden at skulle rykke rødderne op og flytte til en af de fire store studiebyer. 

Den erkendelse er nu også nået helt ind i Prins Jørgens Gård hos statsministeren, som for nylig i Folketingets spørgetime proklamerede, at det ville gå ud over sammenhængskraften i vores samfund, hvis læreruddannelsen i Skive skulle lukke på grund af økonomiske udfordringer. Sidenhen har flere partiledere fra venstre mod højre bakket op om det budskab.

Det er opløftende nyt, men udfordringerne i Skive er desværre blot et symptom på et strukturelt problem for velfærdsuddannelser i hele landet.

De unge rejser ud og kommer ikke hjem igen

Så når uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og uddannelsesordførerne tager hul på reformarbejdet af velfærdsuddannelserne efter sommerferien, håber vi, at de ligesom statsministeren står fast på, at det skal være attraktivt at vælge en velfærdsuddannelse, uanset hvor i landet man bor.

Vi ved, at kun et fåtal af de unge, der rejser til de store studiebyer, vender hjem igen efter endt uddannelse. Det har alvorlige konsekvenser ikke blot for rekrutteringen af velfærdsprofessionelle, men for bosætning og virksomheders mulighed for at tiltrække arbejdskraft.

En ny analyse viser, at henholdsvis hver fjerde og hver sjette rekrutteringsforsøg efter pædagoger og lærere i Sydjylland i 2023 var forgæves, og fremtidsudsigterne ser endnu mere dystre ud.

{{toplink}}

Den demografiske udvikling kombineret med faldende søgning mod velfærdsuddannelserne fører til, at vi om ti år vil mangle op mod 1.600 lærere i Sydjylland, og allerede i 2030 1.300 sygeplejersker og 200 socialrådgivere.

Reformen skal udligne geografisk ubalance

De sydjyske kommuner og virksomheder arbejder hver dag på at skabe de bedste forudsætninger for en region i udvikling – der arbejdes på erhvervsudvikling, innovation og bosætning på trods af demografiske udfordringer og træk mod de større byer.

Det arbejde kan kun bære frugt, hvis grundpillerne i vores samfund er i orden: Uden velfærd som gode folkeskoler, børnehaver og sygehuse er der ikke noget at bygge ovenpå.

Derfor er det bydende nødvendigt, at flere unge læser en velfærdsuddannelse lokalt. Det kræver, at vi gør mere for at bevare de mindre campusser, som lider i et taxametersystem, der belønner kvantitet og ikke kvalitet.

Optagegrundlaget er i sagens natur mindre i Aabenraa end i Aarhus, men til gengæld rummer de mindre hold andre kvaliteter og fordele. Her er der mulighed for at danne tætte relationer med undervisere og medstuderende, og undervisningen kan i højere grad tilpasses den enkeltes behov. 

I praksis foreslår vi, at det realiseres gennem en udligning af den geografiske ubalance, der er mellem de store og små campusser. UC SYD, der har uddannelser i Aabenraa, Tønder, Haderslev, Esbjerg og Kolding, har ikke samme mulighed for at hente økonomi fra store hold til at finansiere mindre hold, som professionshøjskoler med udbud i landets største byer København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Konkret er der behov for, at finansieringen til uddannelserne tager bedre højde for omkostningerne ved at drive mindre institutioner med stor geografisk spredning, færre hold og færre studerende.  Det er den eneste løsning, som vil sikre, at der også i fremtiden er råd til at bevare campusser overalt i Danmark, hvilket er forudsætningen for at muliggøre uddannelser til alle.

Vi anerkender, at det er en svær politisk øvelse, men det er en bunden opgave for at sikre sammenhængskraften i vores samfund.

debat@altinget.dk