Studerende: Afskaf karakterer og indfør kompetencefokus

Af Kirsten Ida Enemark
Stud. mag i Dansk og Retorik på Københavns Universitet

Jeg er i grove træk enig med regeringen i, at færre skal i gymnasiet. Det er ikke alle, som egentlig ønsker at fordybe sig i timevis med Herman Bang, det periodiske system og franske verber. Heldigvis er der mange andre muligheder. Mit spørgsmål er bare: hvorfor skal nogen som helst muligheder begrænses af karakterer?

Lærere kan hjælpe med at afklare kompetencer
Vi er en generation af pressede unge, som sjældent får tid til at overveje, om vi egentlig har mest lyst til at lægge fliser eller oversætte italienske noveller. Vi lever i et samfund med et utal af muligheder og forventninger, som gør det nærmest umuligt at finde sin egen vej. Og hvem har i en alder af 14 været i stand til at tage en vigtig beslutning, når hormonerne raser, og man knapt har forstået begrebet identitet endnu? Det har de færreste.

Heldigvis er man omgivet af lærere, fra man starter i skolen, til man en dag står over for valget af ungdomsuddannelse og senere videregående uddannelse. Det faktum, synes jeg, at vi i langt højere grad bør benytte os af i Danmark.

Fokusskift: fra karakterer til egenskaber
Jeg foreslår et øget fokus på forskellige faglige og menneskelige kvaliteter, så alle ungdomsuddannelser kan få samme status i Danmark. Det kræver, at vi afskaffer karakterer i det danske uddannelsessystem og indfører en egenskabssamling i stedet for.

Nu er tendensen, at fra man får sin første karakter i folkeskolen, går fokus fra indholdet i fagene til at knække koden til 12-tallet.

På den måde er uddannelsessystemet blevet en øvelse i at springe over, hvor gærdet er lavest, i stedet for at tænke sig om, at eksperimentere, at være innovativ, at bruge sine hænder og at vise omsorg for andre. En egenskabssamling vil have den modsatte effekt, fordi man bliver vurderet på et andet grundlag.

Fra folkeskole til universitet
En egenskabssamling skal være en samling af alle de egenskaber, man løbende udvikler fra folkeskolen og op gennem resten af uddannelsessystemet. Et curriculum vitae, som lærere og undervisere løbende udfylder i stedet for at give karakterer. Når man i 9. klasse skal beslutte sig for hvilken ungdomsuddannelse, der er den rigtige, har man en klar beskrivelse af, hvilke egenskaber man besidder.

Det samme gælder fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. Som det er nu, bliver man kun vurderet på et tal, selvom man måske besidder de helt rigtige egenskaber til ens drømmeuddannelse. Et godt eksempel er medicin, som i 2015 krævede et gennemsnit på 11,2. Jeg tror sagtens, at man kan blive en rigtig dygtig læge, selvom man måske har været uheldig med karaktererne i fag som billedkunst, fransk eller idræt.

Samme tendens gør sig gældende på universiteterne, hvor de studerende fortsætter karakterræset fra tidligere skolegang, selvom alle undersøgelser viser, at en arbejdsgiver ansætter nye kandidater på baggrund af erfaring og kompetencer. Her ville en egenskabssamling i særdeleshed være et nyttigt redskab.

Karakterer fra universitet siger intet om de mange forskellige kompetencer, man tilegner sig i løbet af et studie. Man kan være nytænkende, velstruktureret, dygtig til projektarbejde eller en aspirerende teoretiker, uden at det kan ses noget som helst sted. I bund og grund tror jeg, at en arbejdsgiver er mere interesseret i at vide, hvilke egenskaber den studerende besidder end i et tal på et papir.

Værdsæt forskellige egenskaber
Jeg synes, vi skal turde drømme og stræbe efter et samfund med plads til indhold og fordybelse, med plads til kreativitet og innovation, med plads til godt håndværk og grundighed, med plads til mangfoldighed og - ikke mindst - med plads til værdsættelse af hinanden og vores mange forskellige egenskaber.

Derfor mener jeg, at man bør nytænke den måde, elever og studerende bliver vurderet hele vejen fra grundskole til universitet.

debat@altinget.dk