LO og SF: Relevansen for arbejdsmarkedet er udfordret
DEBAT: Der er brug for bedre sammenhæng mellem videregående uddannelser og arbejdsmarkedets behov. Men de kommer ikke gennem besparelser på uddannelsesområdet, skriver Ejner K. Holst fra LO og Jacob Mark fra SF i et fælles indlæg.
Af Ejner K. Holst og Jacob Mark (SF)
Hhv. næstformand i LO og uddannelses- og forskningsordfører
Der er behov for at sikre en bedre sammenhæng mellem de videregående uddannelser og arbejdsmarkedets behov for kompetencer.
Det blev blandt andet slået fast i 2015 af den tidligere regerings kvalitetsudvalg på baggrund af sine grundige analyser af de videregående uddannelsers kvalitet og relevans. Men sammenhængen kommer ikke ved lave lofter eller store besparelser på uddannelserne. Den kommer ved at prioritere ordentlig undervisning.
Den nuværende regering taler da også meget om, at det er helt afgørende med uddannelser af højeste kvalitet som fremmer vækst og beskæftigelse.
For som der står i regeringsgrundlaget: ”Det er nødvendigt, hvis vi fortsat vil være blandt de mest velstående lande i en verden i konstant forandring, hvor teknologiske fremskridt løbende ændrer vores hverdag og vores arbejde.”
Men regeringens konkrete handlinger udfordrer kun yderligere sammenhængen mellem de videregående uddannelser og arbejdsmarkedets kompetencebehov ført an af regeringens årlige 2 procent grønthøsterbesparelser, der betyder, at man frem til 2020 hiver mere end 10 milliarder kroner ud af uddannelsesområdet.
Det siger sig selv, at besparelser i den størrelse koster på kvalitets- og relevanskontoen.
Indførelsen af et uddannelsesloft peger også i den helt gale retning. Baggrunden for aftalen er alene et finansieringsbehov i dagpengeaftalen på godt 300 millioner kroner.
Anerkender et behov
Vi anerkender finansieringsbehovet i dagpengeaftalen, men uddannelsesloftet er en alt for hurtig og nem løsning uden strategisk uddannelsessigte. Det er helt uforståeligt, at man alene grundet et finansieringsbehov laver et indgreb i de videregående uddannelser, som betyder en yderligere barriere for sammenhængen mellem de videregående uddannelser og arbejdsmarkedet.
Hvis man virkelig vil skabe uddannelser med høj kvalitet og relevans, kræver det en helt anden offensiv kurs. Det kræver investeringer i de områder, som vi ved, der bliver efterspørgsel efter i fremtiden.
Blandt andre Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har påvist, at hvis den nuværende søgning ind i de videregående uddannelser fortsætter, vil vi i Danmark komme til at mangle personer med korte og mellemlange videregående uddannelser.
Øgede krav til kvalitet
Hvis vi skal undgå dette mismatch, bør netop de korte og mellemlange videregående uddannelser på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne fylde langt mere i det samlede videregående uddannelsesbillede.
Erhvervsakademi- og professionshøjskolesektoren har et godt udgangspunkt for at kunne fylde mere i det samlede uddannelsesbillede end i dag, men hvis de skal optage væsentligt flere studerende end i dag, stiller det øgede krav til deres løbende arbejde af uddannelsernes kvalitet og relevans.
Det er helt afgørende, at erhvervsakademierne og professionshøjskolerne styrker deres praksisnære erhvervsrettede DNA. Det er viden om praksis i kombination med forsknings- og udviklingsviden og en høj studieintensitet, der sikrer arbejdsmarkedsrelevansen.
Derudover skal det store jobpotentiale i et uddannelsesløft af flere faglærte til det videregående niveau forløses.
Derfor er det vigtigt at styrke både erhvervsakademierne og professionshøjskolernes særlige rolle i forhold til overgangen fra erhvervsskolerne til de videregående uddannelser.
Både erhvervsakademi- og professionshøjskolesektoren skal forpligtes til at gøre en ekstra indsats for uddannelsesløftet af faglærte til erhvervsrettet videregående niveau blandt andet gennem ambitiøse måltal i institutionernes udviklingskontrakter.
Venstre og Dansk Erhverv: Uddannelser skal tilpasses den teknologiske udvikling
Akkrediteringschefer: Selvfølgelig kan vi måle kvalitet på uddannelser
