L&F: Brug for alle talenter fra Rungsted til Hanstholm til fødevareklyngen

DEBAT: Ved brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer byder man  uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsens (R) indsats for større social alsidighed i uddannelsessystemet velkommen. Der er brug for alle talenter i sektoren, skriver L&F.

Af Morten Andersen Linnet
Afdelingsleder, Forsknings- & Teknologipolitik, Landbrug & Fødevarer

Hver tredje ung fra Rungsted har i år søgt ind på en videregående uddannelse, mens andelen i Hanstholm kun er tre procent, skrev uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen for nylig her på Altinget.

Vi skal gøre mere for at få brudt mønstrene og motivere flere unge til at uddanne sig, skrev ministeren. Det gælder ikke mindst unge, der er vokset op i miljøer, hvor der ikke er så stærk en uddannelseskultur. På den måde sikrer vi , at det danske samfund får mest mulig gavn af de talenter, vi har, lød det fra Sofie Carsten Nielsen.

Hos Landbrug & Fødevarer kan vi kun give Sofie Carsten Nielsen ret i, at vi skal sikre flere talenter til landets uddannelser. Vi har inden for fødevareklyngen brug for både højtspecialiserede naturvidenskabelige kandidater med dyb indsigt i eksempelvis husdyrgenetik og mikrobiologi og for generalister, der kan rådgive landmænd om for eksempel planteavl.

Brug for alle talenter
Disse talenter kan sagtens komme fra Rungsted, hvor mange unge allerede søger ind på en videregående uddannelse. Vi kan med tilfredshed konstatere, at masser af unge fra storbyerne gerne vil være dyrlæger, agronomer eller mejeriingeniører og arbejde med at udvikle dansk og international fødevareproduktion. Mange unge har set, at en karriere i fødevareklyngen er en chance for at være med til at løse nogle af de store problemer, verden står over for med en hastigt voksende befolkning og truende klimaforandringer.

Men vi kan bruge endnu flere talenter.

Derfor bakker vi helt op om Sofie Carsten Nielsens bestræbelser på at få unge fra så mange forskellige miljøer som muligt ind på de videregående uddannelser. Jobmulighederne er nemlig gode for de fleste kandidater, der vil arbejde inden for fødevareklyngen. Nogle steder i klyngen er der endda decideret mangel på højtuddannet arbejdskraft. På landbrugsrådgivningscentrene rundt i landet kan det eksempelvis være svært at tiltrække medarbejdere med en akademisk uddannelse.

Praktisk kendskab kan være en fordel
Måske kan stillinger som rådgivere på landbrugscentre i Fjerritslev, Tinglev eller Nykøbing Falster ligeså vel besættes af kandidater med en opvækst uden for de store byer, som af unge fra København eller Århus. Måske kunne det endda vise sig at være en fordel at få kandidater ind på arbejdspladserne med praktisk kendskab til landbrug og fødevareproduktion.

En mangfoldig medarbejderskare er et aktiv for de fleste brancher. Sådan er det også inden for fødevareklyngen. Her vil virksomhederne gerne have så bredt et udvalg af kandidater som muligt at vælge mellem. Uanset om kandidaterne skal rådgive lokale landmænd eller udvikle tørkeresistente afgrøder til Afrika. Derfor siger vi jo tak til flere kvalificerede unge, uanset om de kommer fra Rungsted eller Hanstholm.

Forrige artikel Kvalitetskultur på de videregående uddannelser er altafgørende Kvalitetskultur på de videregående uddannelser er altafgørende Næste artikel Skal vi studerende skabe den sociale mobilitet helt selv? Skal vi studerende skabe den sociale mobilitet helt selv?