Lægeforeningen: Nyt forskningskodeks skaber uklarhed

DEBAT: Det nye forskningskodeks er ude af takt med internationale retningslinjer. Der er derfor risiko for, at kodekset skaber mere forvirring end etisk korrekt forskning. Det skriver Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen.

Af Mads Koch Hansen
Formand for Lægeforeningen

Det er positivt, at forskningsministeren har ambitioner om at sætte høje danske standarder for, hvordan man forsker ordentligt og redeligt. Derfor er intentionerne bag det nye kodeks for forskningsetik grundlæggende gode.

Modstrid mod Vancouver-reglerne
Men desværre stemmer kodeks på nogle vigtige punkter ikke overens med de standarder for god forskningspraksis, som gælder internationalt. Da forskning ofte foregår i et samarbejde mellem forskere på tværs af landegrænser, er det et problem, at der på nogle afgørende områder er forskel mellem de standarder, som vi har i Danmark, og dem, som gør sig gældende internationalt.

Af kodeks fremgår det eksempelvis, at ledende forfattere til en videnskabelig artikel har et skærpet ansvar, hvis der opstår uenighed om artiklens indhold. Det er i direkte modstrid med de internationalt anerkendte retningslinjer i Vancouver-reglerne, som ikke skelner i forhold til, hvilke forfattere der har et særligt ansvar for artiklen, men derimod lægger vægt på, at alle forfattere har et lige stort ansvar.

Sværere at tiltrække forskningsmidler
Det kan blive sværere for danske forskere at tiltrække forskningsmidler og indgå i samarbejder med forskere fra andre lande, hvis praksis omkring forskningsetik udvikler sig markant anderledes i Danmark end i den øvrige verden.

I det hele taget findes der en lang række danske og internationale dokumenter, der angiver principper, rammer, værdier og standarder, som forskere skal forholde sig til i deres arbejde. Foruden Vancouver-reglerne er der Helsinki-deklarationen, Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredeligheds vejledning til god videnskabelige praksis og The European Code of Conduct of Research Integrity - blot for at nævne et par centrale eksempler.

Forvirring og uklarhed
Med så mange standarder at tage højde for i forskning kan man faktisk sætte spørgsmålstegn ved, om tilføjelsen af kodeks - som i øvrigt kun foreligger på engelsk - egentlig fremmer overblik og forskningsintegritet hos danske forskere. Risikoen er, at det skaber forvirring og uklarhed om, hvad man skal forholde sig til, når det gælder etiske retningslinjer for forskning.

Sådan bør det naturligvis ikke være. Lægeforeningen opfordrer forskningsministeren til at rette op, så retningslinjerne i kodeks er i overensstemmelse med både de internationale standarder for god forskning og de øvrige danske regler på området.

 

Forrige artikel DTU: Nyt kodeks er rettidig omhu DTU: Nyt kodeks er rettidig omhu Næste artikel Master i fysioterapi har hjemme på professionshøjskolerne Master i fysioterapi har hjemme på professionshøjskolerne