LA: Tæl civilsamfundet med
DEBAT: Når man foretager en samlet vurdering af, hvordan man sikrer en bæredygtig udvikling af hele landet, bør den positive indvirkning på civilsamfundet tælle med. Det skriver Henrik Dahl (LA).
Af Henrik Dahl (LA)
Uddannelses- og forskningsordfører
Politikere og andre, der udfolder sig i den politiske biotop, har for vane at udtrykke sig i ret snævre, økonomiske termer.
Det kan man for så vidt ikke indvende noget imod. Folketinget har ret til at vedtage love, der hjemler inddrivelse af skat. Derfor er det kun rimeligt, at de inddrevne midler anvendes på en husholderisk og forsvarlig måde. Og for at det kan dokumenteres, må man påvise de økonomiske fordele for samfundet ved at gennemføre denne eller hin politik.
Men en gennemført regionalisering af uddannelsessystemet har (idet jeg forudsætter, at fagligheden er i orden) også fordele, der er så komplicerede at måle, at man som regel lader være. Det bliver for dyrt.
Uddannelsesinstitutioner hører til blandt den type institutioner, der generelt indvirker positivt på civilsamfundet.
Unge skaber liv
I de større byer, hvor der ligger egentlige universiteter, nyder man godt af mange unge mennesker i tyverne og af mange tilflyttere i det hele taget. Det skaber liv i byen. Det skaber en række former for efterspørgsel, der ellers ville være mindre eller slet ikke eksistere. Og så har tilflytterene altid nye impulser og tilgange med sig. De kan i sjældne tilfælde være negative, men er i alt overvejende grad det modsatte.
Samtidig præger korpset af lærere og forskere også området, skønt de er betydeligt færre i antal. De bidrager til foreningslivet og indgår i utallige netværk, hvor deres særlige evner og særlige indstilling til tingene bliver bragt i spil.
Uddannelsesinstitutioner i mindre byer virker på samme måde, selvom det samlede gennemslag selvfølgelig bliver mindre i kraft af, at der er færre studerende og lærerkræfter. Næsten alle bliver dele af lokale netværk og mange også af egentlige foreninger. På den måde høres lokalsamfundets synspunkter af for eksempel lærerne, og lærernes viden og kunnen tilflyder netværket.
Sådanne gevinster er ikke umulige at måle. Men det kan være besværligt og tage tid - hvad der helt lavpraktisk medfører, at det bliver dyrt.
Gentrificering
Når man foretager en samlet vurdering af, hvordan man sikrer en bæredygtig udvikling af hele landet, bør den positive indvirkning på civilsamfundet tælle med. Sammen med de konkrete og målelige økonomiske fordele det stedlige erhvervsliv har af en veluddannet arbejdsstyrke plus de privatøkonomiske fordele, det giver at have en god uddannelse.
I store byer kalder man den systematiske omsorg for, at civilsamfundet fungerer på en god måde, for ”gentrificering”. Derfor kan vi lige så godt være ærlige og sige det, som det er: mindre bysamfund kan have lige så godt af at blive ”gentrificeret”, som mere slidte kvarterer i storbyen har.
Et bredt udvalg af virksomheder og andre typer af institutioner end uddannelsesinstitutioner bidrager også til gentrificering. Men de gavnlige virkninger af at gennemføre en gentrificering bør man være bevidst om og dermed indregne, når man drøfter de samlede fordele ved, at der er uddannelsesinstitutioner i de mindre byer.
Lunde Larsen: Det er Ida Auken, der er kørt af sporet
R: Kvalitet kræver investeringer i uddannelse og forskning
