Kortere kandidatuddannelser vil være en europæisk tragedie for Danmark

Regeringen forslag til en reform af kandidatuddannelserne vil skade danskernes mulighed for at gøre karriere på det europæiske arbejdsmarked og forringe dansk indflydelse i Bruxelles yderligere, skriver Jakob Wind.

I sidste uge fremlagde regeringen sit uddannelsesudspil, der har været på alles læber det sidste stykke tid. ‘Forberedt på fremtiden’ blev titlen på det, der dog med al sandsynlighed bliver det modsatte. Regeringens forslag vil nemlig skære Danmark af fra resten af Europa på uddannelsesområdet.

De fire typer af kandidatuddannelser, der nu lægges op til, er nemlig i komplet modstrid med standarderne for det fælles europæiske uddannelsessystem. Bolognaprocessen fra 1999, som Danmark er en del af, skulle netop sikre, at universitetsuddannelser blev harmoniseret på tværs af Europa. Hele 48 lande har i dag struktureret deres universitetsuddannelser efter en treårig bachelor og efterfølgende en toårig kandidatuddannelse.

Men regeringens forslag om at skabe en ny pallet af kandidatuddannelser ender med at tage Danmark ud fra Bolognaprocessen. Den varierende længde i kandidatuddannelserne vil derudover medføre, at der skabes et A- og et B-hold i forhold til udveksling og arbejdsmuligheder, når man er færdiguddannet.

Login