Her er fire spørgsmål, regeringens strategi for missionsdreven forskning ikke giver svar på
KOMMENTAR: Det er sikkert ikke af ond vilje, at der ikke er klare mål og delmål i regeringens strategi for missionsdreven forskning. Vi mangler svar på, hvad man vil opnå med pengene og inden for hvilken tidshorisont, skriver Anne Grete Holmsgaard.
Tænketanken DEA har for nylig offentliggjort en analyse af regeringens strategi for såkaldt missionsdreven forskning. Det er et relativt nyt begreb, som peger tilbage på daværende præsident Obamas 'Mission Innovation', som blev lanceret ved klimatopmødet i Paris i 2015: En aftale mellem 20 lande, herunder Danmark, om at accelerere udviklingen af grøn energi.
Begrebet 'missionsdrevet' er ikke klart defineret, men meningen er god nok: Midler, der skal sætte skub i udviklingen med at bringe os ny viden og nye teknologiske løsninger på store samfundsmæssige udfordringer, her klimaet.
I analysen har DEA fokus på de midler til grøn omstilling, der er afsat under Uddannelses- og Forskningsministeriet, mere konkret 700 millioner kroner til forskning og innovation inden for fire store og komplekse områder: omstilling af landbrug og fødevareproduktion, genanvendelse med fokus på plast, opfangning og deponering af kulstof i undergrunden under Nordsøen (CCS/U) og Power-to-X (el til udvikling af grønne brændsler til industri og tung transport).