Frie forskningsmidler til stor nytte

DEBAT: Det Frie Forskningsråd hjælper diversiteten i forskningen og Danmarks forskertalenter. Derfor skal rådet ikke lægges sammen med Grundforskningsfonden, som nogle har foreslået. Alligevel er der plads til dialog og forbedringer, skriver Peter Munk Christiansen, bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd.

Af Peter Munk Christiansen
Bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd

I dag præsenteres den evaluering af Det Frie Forskningsråd (DFF), som blev besluttet som en del af forliget om forskningspuljen i oktober sidste år. Det internationale panel, der har stået for evalueringen, konkluderer, at DFF spiller en afgørende rolle for, at dansk forskning klarer sig så godt internationalt. Så godt, at Danmark ofte er blandt de fire til fem højest rangerede i verden, når der tages hensyn til landets størrelse. Det er ikke en konsekvens af vores generelle velstand – eksempelvis klarer både Sverige og Norge sig væsentligt dårligere end Danmark. Det er en konsekvens af nogle valg, som er truffet for op til 25 år siden.

Evalueringen kommer et år efter evalueringen af Danmarks Grundforskningsfond. Denne evaluering var medvirkende til, at finansieringen af Grundforskningsfonden blev sikret en årrække ud i tiden. Danmarks Innovationsfond, der er etableret tidligere i år, blev til som svar på en rapport, som blev offentliggjort i slutningen af 2012. De tre forsknings- og innovationsfinansierende organisationer råder tilsammen over mere end 3 mia. kr. årligt. Dermed har der været et internationalt blik på alle elementerne i den nye danske forsknings- og innovationsstøttende struktur.

Der udestår en politisk diskussion af, om der er behov for yderligere at optimere organiseringen på området. Det tilkommer ikke mig som bestyrelsesformand for rådet at foregribe denne debat, men jeg vil gerne bidrage med nogle betragtninger hertil.

DFF sikrer diversitet i forskningen
Grundforskningsfonden er en institution med en utvivlsom positiv effekt for dansk forskning. I forbindelse med evalueringen af Det Frie Forskningsråd er der gennemført en såkaldt bibliometrisk analyse, som siger noget om, hvordan de publikationer, der er en konsekvens af rådets bevillinger, klarer sig internationalt. Analysen viser, at DFF’s projekter klarer sig på niveau med bevillingerne fra Grundforskningsfonden. Det får det internationale evalueringspanel til at pege på, at DFF spiller en meget vigtig rolle i at sikre den langsigtede kvalitet af og diversitet i dansk forskning – og især den rolle, der knytter sig til at give unge og yngre talenter mulighed for at udfolde sig forskningsmæssigt.

Evalueringspanelet advarer således mod nogle af de forslag, der har været bragt på bane i den politiske debat, eksempelvis sammenlægning af DFF med Grundforskningsfonden. Panelet peger også på, at den usikkerhed, der hvert år er om DFF’s budgetter, bør erstattes med større budgetsikkerhed, herunder at budgettet for DFF bør løftes i forhold til den stagnation, der har kendetegnet rådet de senere år.

Plads til forbedring
Panelet peger også på forhold, der kan forbedres. Det gælder eksempelvis behandlingen af ansøgninger, hvis indhold går på tværs af de klassiske videnskabelige discipliner. Det gælder mobiliteten blandt især yngre forskere i Danmark. Og det gælder varigheden af rådets bevillinger, hvor der peges på, at længere bevillingsperioder kan øge risikovilligheden i dansk forskning.

Det Frie Forskningsråd afventer med spænding og stor interesse de politiske reaktioner på evalueringen, og vi indgår gerne i en dialog med politikere og andre af forskningsverdenens interessenter. Vi vil også kigge indad og vurdere, hvad vi kan gøre bedre – til gavn for dansk forskning og det danske samfund.

Forrige artikel Strategiske forskningsmidler er uomgængelige Strategiske forskningsmidler er uomgængelige Næste artikel Effektiv udnyttelse af forskningsmidler kræver lige vilkår for internationalt samarbejde   Effektiv udnyttelse af forskningsmidler kræver lige vilkår for internationalt samarbejde