Forskere: Omstillingen til et bæredygtigt energisystem kræver en ny tværvidenskabelig indsats

Af Poul Houman Andersen m.fl.
Se faktaboks for alle afsendere

Der er ét bestemt spørgsmål, som turguiderne i Yellowstone National Park elsker at få. Når de besøgende befinder sig i parkens centrale dal, er der som regel altid én, der spørger til den supervulkan, de har hørt findes i parken. Hvilken af bjergtinderne drejer det sig om? Svaret fra turguiden er: I skal ikke kigge op, men ned. I står oven på den. Hele dalen hviler oven på verdens største kendte magmakammer.

Nogle forandringer er potentielt så fundamentale og gennemgribende, at deres konsekvenser kan være svære at rumme eller forestille sig. Skal man forstå deres konsekvenser, kræver det, at man skifter perspektiv.

Det samfundsmæssige skifte fra et fossilt til et bæredygtigt energisystem kræver præcis et sådant perspektivskifte. I løbet af forholdsvis kort tide skal Danmark og det meste af verden ændre vores måde at fremstille, fordele, opbevare og forbruge energi på. Kun på den måde kan verdenssamfundets visioner om at imødegå klimaudfordringen realiseres.

Men selv med den øgede bevidsthed om energikilder og ikke mindst deres pris, som krigen i Ukraine har gjort tydelig, er det svært at begribe omfanget af denne udvikling, og hvad den kræver af os. Gennemgribende energitekniske innovationer må, skal og vil formentlig være en del af forandringen.

Behov for tværfaglig energiforskning
Men at forske i teknologiske muligheder er ikke tilstrækkeligt: Energiteknologi er en nødvendig men ikke tilstrækkelig betingelse. Man kan ikke ændre vores teknologiforbrug en elbil ad gangen. Teknologiforbrug og fremstilling griber ind i mange forskellige forhold: vores elforsyning skal ændres, vores nuværende elnet skal kalibreres, vores energiforsyning skal udvikles, og dette vil kræve en helt uset mobilisering af ressourcer.

De kommende samfundsmæssige investeringer er forhold, vi allerede nu kan se ind i og forholde os til. Men mest som abstrakte tal og størrelser. Ændringerne bliver endnu mere gennemgribende, når vi først for alvor starter rejsen: vores måde at være sammen i samfundet på, hvordan markeder fungerer, hvordan vi skaber værdi, hvor og hvordan vi lever og sammen med hvem hænger også sammen med de systemiske forandringer, som er nødvendige i den grønne omstilling.

Grænserne mellem marked, stat og civilsamfund vil ændre sig i takt med anvendelsen og implementeringen af ny energiteknologi, nye muligheder og udfordringer. Omstillingen er allerede begyndt. Krigen i Ukraine har konsekvenser for vores energiforbrug, og hvad vi anser for vigtigt at prioritere i vores privatliv og i samfundet. Men det er blot et eksempel.

Energiomstilling og samfundsudvikling
Ændringerne i energiteknologi vil påvirke samfundslivet på måder, de fleste af os endnu ikke for alvor forstår: hvor og hvordan vi kommer til at bo og arbejde, og hvordan vi skal transportere os i fremtiden er nogle af de store spørgsmål, som energi og teknologi berører.

Det er samtidig problemstillinger, som ikke kan rummes i en snæver teknologisk forskningsdagsorden, men som kræver viden om sundhedsmæssige, samfundsøkonomiske, humanistiske og politiske dimensioner. Og frem for alt skal vi forstå, hvordan de forskellige dimensioner hænger sammen og dels overlapper.

For at hjælpe os med at begribe omfanget af ændringerne har vi behov for en tværvidenskabelig indsats, som tager udgangspunkt i en dialog om problemstillinger på tværs af videns- og forskningsområder.

Hvordan træffer vi kloge beslutninger om fremtidens energisystemer? Hvad er de vigtigste spørgsmål i fremtidens energiplanlægning, vi som samfundsborgere må forstå og tage stilling til? Hvordan bliver den grønne energi folkelig og demokratisk forankret?

Brede partnerskaber
Skal vi lykkes med den grønne omstilling, kræver det, at vi mobiliserer viden på tværs af discipliner og på tværs af forskning og samfund. Vi har brug for at udarbejde analyser, som forener og integrerer indsigter fra de tekniske, humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner. Og vi har brug for at integrere indsigter fra praksis- og policy-aktører, som har ansvar for de konkrete løsninger og implementering af ny viden.

Det er kun gennem missionbårne samarbejder med erhvervsliv, praksis og policy, at vi kan nå frem til bæredygtige løsninger, som skaber gennemslagskraft og mærkebare fremskridt.

Det er blevet sagt mange gange før i strategidokumenter og hvidbøger, at forskersamfundet skal bidrage til løsninger. Men for at skabe fremtidens løsninger er der først behov for, at forskersamfundet træder sammen i nye tværvidenskabelige partnerskaber og synteser. Dette er kernen i Aalborg Universitets nye forskningsinitiativ Energy for Sustainable Society (ESUS), der lanceres denne uge.

På tværs af forskningsområder, forskningsfonde og beslutningstagere har vi brug for en ny ambitiøs satsning på energiforskning, der inkluderer samfundsvidenskab og humanvidenskab. Og vi har brug for en fælles platform, der kan være mødested for nytænkning og kommunikation til interessenter. Sammen kan vi få øje på udfordringer og muligheder og derigennem skabe fremtidens bæredygtige energisystemer.

{{toplink}}

debat@altinget.dk