FTF: Besparelser skygger for bevillingsreformen
DEBAT: Der er nogle gode takter i den nye bevillingsreform, men det er bekymrende, at en reform med fokus på kvalitet skal realiseres samtidig med, at der spares massivt på uddannelserne, skriver Bente Sorgenfrey, formand for FTF.
Af Bente Sorgenfrey
Formand for FTF
Fredag den 24. november blev der omsider indgået en politisk aftale om de videregående uddannelsers fremtidige bevillingssystem. I FTF er vi glade for, at alle Folketingets partier står bag aftalen. Det giver institutionerne politisk arbejdsro, og det har de brug for.
Det er også positivt, at der med aftalen er sikret en overgangsordning, så den enkelte institution har et par år til at tilpasse sig det nye system, og at der er tilført ”nye midler”, som finansierer overgangsordningen de første år.
Samme mængde penge, men ændrede variable
Bevillingsreformen er som udgangspunkt udgiftsneutral. Om den enkelte institution reelt opnår det samme tilskud som hidtil, afhænger blandt andet af den fremtidige uddannelsesportefølje, dimittendernes beskæftigelsesmuligheder og de unges søgemønstre.
Det afhænger også af, hvor dens udbud er placeret geografisk. Den enkelte institutions evne til at opfylde politisk fastsatte mål i den strategiske rammekontrakt og til at klare sig godt i kvalitetsmålinger vil også påvirke institutionens økonomi på sigt.
Det er fint, at ministeriet har kunnet beregne, i hvert fald teknisk, de ændringer, som kommer i tilskuddet til den enkelte institution som følge af de politiske prioriteringer. Nogle får flere penge ud af det, mens andre skal aflevere beløb i millionklassen.
Omkring 180 millioner kroner forventes ikke udbetalt i resultattilskud, i takt med at overgangsordningen udfases, og de skal så omfordeles til politisk fastsatte formål inden for de videregående uddannelser.
Besparelser på besparelser kan blive farligt
Det gode spørgsmål er, hvad institutionen egentlig kan stille op i den givne situation. Hvordan tager en professionshøjskole for eksempel højde for faldende uddannelsestilskud til en given uddannelse? Der er ikke mange uddannelsesinstitutioner, der har plads i budgetterne til at bære yderligere faldende tilskud som konsekvens af bevillingsreformen.
Det skygger for bevillingsreformen, at den sættes i gang på et tidspunkt, hvor uddannelsesinstitutionerne er udsat for massive besparelser. I 2019 har omprioriteringsbidraget på to procent årligt været i gang i tre år - med udsigt til at løbe i yderligere tre år.
Det giver besparelser, som i perioden fra 2016 til 2021 beløber sig til omkring 12 procent for den enkelte institution. Omsat til kroner skal for eksempel erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne i perioden 2016 – 2021 samlet levere besparelser på omkring 2,5 milliarder kroner, når man lægger årenes besparelser sammen.
Det er virkelig trist, at en politisk reform med fokus på kvalitet skal realiseres samtidig med, at der spares massivt på uddannelserne.
En anden finansiering
I FTF synes vi, at de opretninger af uddannelsestakster, som indgår i den politiske aftale, burde være finansieret af omprioriteringsbidraget i stedet for, at andre uddannelser skal holde for.
Den politiske styring af uddannelsesinstitutionerne har med bevillingsreformen fået endnu et håndtag - og denne gang med direkte konsekvens for driftsøkonomien. Hvordan det kommer til at fungere i praksis – og hvordan det vil påvirke udbud og kvalitet i en nedskæringstid – vil vi følge nøje og med bekymring.
Søren Pind: Kvalitetsjagten på den gode uddannelse er skudt i gang
Rektor på RUC: Der er hårdt brug for folk, der taler flere sprog
