EVA: Vejen til flere SOSU-medarbejdere går gennem sproglig opkvalificering

Allerede i 2035 vil vi mangle 15.000 SOSU-medarbejdere.

For at imødegå denne udfordring er det nødvendigt at hjælpe flere med at blive bedre til dansk, da mange potentielle og nuværende SOSU-medarbejdere har sproglige udfordringer.

Hele 44 procent af SOSU-eleverne har problemer med at læse, skrive eller forstå dansk.

Samtidig skærpes kravene til SOSU-medarbejdernes evne til at dokumentere og kommunikere skriftligt.

Manglende danskkundskaber kan derfor afskrække mange fra at søge uddannelsen, skabe udfordringer for dem, der allerede er i gang, og gøre det svært for nuværende medarbejdere at leve op til de stigende krav i jobbet.

En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at målrettede indsatser, hvor kommuner, SOSU-skoler og Voksenuddannelsescentre (VUC’er) samarbejder om at kombinere danskundervisning og SOSU-faglig undervisning, kan være en god løsning.

Støtte før, under og efter uddannelse

For det første kan danskundervisning koblet til SOSU-faget hjælpe med at motivere flere til at søge en af SOSU-uddannelserne.

Et eksempel fra EVA’s undersøgelse er et skræddersyet VUC-forløb, der både styrker kursisternes dansksproglige færdigheder, og giver dem indblik i SOSU-uddannelsernes faglighed.

Ved at tilbyde danskundervisning med SOSU-indhold, som eksempelvis at læse om følelseslivet blandt personer med demens, opnår kursisterne faglige og sproglige kompetencer til at kunne søge SOSU-uddannelserne.

Dette gør SOSU-uddannelserne mere tilgængelige og attraktive for en bredere gruppe af ansøgere.

For det andet kan SOSU-skolerne støtte elevernes danskkundskaber under selve uddannelsen.

Her er et eksempel fra undersøgelsen, hvor elever der har behov for det, tilbydes danskundervisning en dag hver anden uge.

De tager deres sproglige udfordringer fra hverdagen i oplæringen med, og får sprogstøtte der er målrettet deres konkrete udfordringer, som eksempelvis at kende navnet på en bestemt bandage eller et udtryk som ’skarpeste kniv i skuffen’.

Denne model gør det muligt for eleverne at anvende deres nye sprogfærdigheder i praksis, samtidig med at de drager nytte af deres sproglige erfaringer fra oplæringen i danskundervisningen.

{{toplink}}

For det tredje kan de nuværende SOSU-medarbejdere tilbydes sproglig opkvalificering.

Her er et eksempel fra undersøgelsen, hvor en kommune i et samarbejde med VUC har gennemført en systematisk screening af SOSU-medarbejderes dansksproglige færdigheder for at identificere de medarbejdere, der har brug for at få styrket deres færdigheder.

Disse medarbejdere tilbydes kurser i skriftlig dansk og dokumentation, som er relevant både for medarbejdere, der har dansk som modersmål, og for dem, der ikke har.

Undervisningen har eksempelvis fokus på at undgå stavefejl, der kan føre til misforståelser i kommunikationen, som forskellen mellem "hver dag" og "hverdag."

Mødet med ældre motiverer

Når SOSU-elever eksempelvis efterspørger hjælp til at lære at synge "I dag er det Oles fødselsdag..." på deres danskkursus, fordi de har erfaret at fødselsdagsfejringer betyder meget for de ældre, bliver det tydeligt, hvordan mødet med de ældre motiverer dem til at lære dansk.

De forstår, at stærke sproglige færdigheder kan forbedre omsorgsrelationen.

Det er til gavn for eleverne, men naturligvis også vigtigt for kvaliteten af den pleje, de ældre og andre med behov tilbydes.

Derfor giver det god mening at styrke potentielle og nuværende SOSU-elevers dansksproglige færdigheder gennem målrettede indsatser.

SOSU-skoler og VUC’er bør samarbejde om at udvikle uddannelsesforløb, der kombinerer erhvervsfaglig og dansksproglig undervisning.

Kommunerne kan bidrage ved at rekruttere blandt dem, der står uden for arbejdsmarkedet, og ved at afsætte ressourcer til aflønning i kursusperioden, uanset om det foregår før uddannelsesstart, under uddannelsen eller parallelt med arbejdslivet.

Ved at lade sig inspirere af nye tilgange til sproglig opkvalificering kan vi hjælpe flere med at vælge og gennemføre en SOSU-uddannelse, hvilket både gavner dem og vores fælles velfærdssamfund.

Sproglige udfordringer bør ikke stå i vejen for, at dygtige mennesker kan vælge at gennemføre en SOSU-uddannelse og dermed bidrage til vores velfærdssamfund.

{{toplink}}

debat@altinget.dk