Erhvervsakademier: Internationalisering er nødvendig

Af Niels Egelund
Formand, Danske Erhvervsakademiers rektorkollegium

SU-debatten har indtil nu primært haft et indenlandsk perspektiv, vinklet i forhold til temaer som skattelettelser, social mobilitet og finansieringen af uddannelsessektoren.

Nu har debatten imidlertid fået en ny og international dimension affødt af de nyeste tal for EU studerende, der modtager dansk SU til deres studier i Danmark.

En ærgerlig EU-dom
Antallet af EU-borgere, de såkaldte ”vandrende arbejdstagere”, som modtager dansk SU, er siden en EU-dom fra 2013 nemlig steget så meget, at det har vakt ministerens og SU-forligskredsens opmærksomhed. Dommen fik afgørende betydning for, hvem Danmark skal betale børnetilskud og dagpenge til ud over landets egne borgere. Det drejer sig om større summer, hvorfor sagen hurtigt ramte avisernes forsider.

Regeringen har søgt og opnået politiske løsninger på EU-niveau på nogle af problemstillingerne. På SU-området blev der imidlertid indgået et nationalt forlig, som indebærer, at der skal findes penge i SU-systemet, hvis antallet af modtagere stiger til et bestemt niveau. Det er dette niveau, vi er ved at nå, og som har udløst ret markante politiske reaktioner over for erhvervsakademierne.

Jeg vil gerne slå fast med det samme, at erhvervsakademierne langt fra var begejstrede, da konsekvenserne af EU-dommen om vandrende arbejdstagere blev kundgjort tilbage i 2013. Vi havde overhovedet ikke behov for, at nogle af vore udenlandske studerende skulle kunne få SU – hverken for at tiltrække eller fastholde dem.

Det gik helt af sig selv, og de engelsksprogede uddannelser var på det tidspunkt sammen med de øvrige internationale aktiviteter allerede på et fornuftigt og bæredygtigt niveau. Der blev derfor heller ikke iværksat målrettede initiativer med det formål at udnytte den famøse dom.

Ingen spekulation
Ministeren har i sit brev til forligskredsen da også oplyst, at der på erhvervsakademiernes område kun er blevet udbudt en ny engelsksproget uddannelse siden 2013, som supplerer de øvrige 16. På universiteterne er der til sammenligning lanceret 90 nye engelsksprogede uddannelser siden 2013 ud af i alt 132.

Det tyder ikke på spekulation i dommen blandt erhvervsakademierne.

I vores sektor tegner vi os for 38% af SU-modtagerne fra EU/EØS-området, svarende til i alt 2.965 modtagere. Det kan lyde af meget, når man tager vores samlede bestand af studerende i betragtning, men hvis man skal sammenligne på tværs af sektorer, så hører det med til billedet, at så godt som alle vore uddannelser er relevante for en bred kreds af udenlandske studerende, mens det samme ikke er tilfældet i andre sektorer.

En vægtet sammenligning ville derfor vise et andet og mindre markant resultat.

Internationalt miljø er vigtigt
For os er det vigtigt at skabe et internationalt miljø for vore studerende. Det er fordi, vore dimittender skal kunne indgå i et stadig mere internationaliseret erhvervsliv, og en 2-årig videregående uddannelse giver ikke plads til langvarige uddannelsesophold.

Vi kan i sagens natur kun opretholde de internationale miljøer ved at udbyde engelsksprogede uddannelser på linje med de øvrige uddannelsesinstitutioner. Man kan så naturligvis diskutere, hvor mange udenlandske studerende vi skal optage for at opfylde den målsætning.

Vi er derfor tilfredse med, at ministeren bl.a. igangsætter en undersøgelse af, hvor mange af de vandrende arbejdstagere, som erhvervsakademierne uddanner, der bliver i Danmark efter endt uddannelse, uanset hvor lang en uddannelse, de ender med at tage.

Undersøgelsen vil vise noget om, hvad Danmark får ud af sin investering. Hvis denne eller andre af de igangsatte undersøgelser viser et behov for at ændre vores optag eller rette op på andre forhold, så gør vi naturligvis det

Ministeriets undersøgelse omfatter alene erhvervsakademierne, og derfor vil forrentningen af samfundets investering i SU og taxameterbetaling til og for de resterende 62% af de udenlandske studerende forblive ukendt. Det kan man så selv spekulere over.

debat@altinget.dk