De sociale mønstre skal brydes gennem uddannelsessystemet

Af Sofie Carsten Nilsen (R)
Uddannelses- og forskningsminister

I princippet er der lige adgang til uddannelse i Danmark. I praksis er vejen dertil for nogen meget længere end for andre. For faktum er, at børn af akademikerforældre har ni gange større chance for at få en kandidatuddannelse end børn af ufaglærte forældre. Det er ikke en statistik, som vi kan være stolte af.

Jeg ønsker at ændre på det mønster, som i dag fastholder unge i en samfundsmæssig placering, der ligner deres forældres. Grundlæggende handler det om, at alle unge i Danmark motiveres til at udvikle og udfolde deres talent.

I regeringen gør vi, hvad vi kan for, at talentfulde unge får de bedste betingelser for at indfri deres potentiale, selvom de måske har forældre uden uddannelse. Derfor har vi en bred uddannelsesdagsorden. Vi tror på, at sociale mønstre brydes gennem uddannelsessystemet – fra folkeskolen til de videregående uddannelser.

Vi har allerede gennemført en række reformer og initiativer, som skal gøre vejen til de videregående uddannelser lettere for unge fra uddannelsesfremmede hjem. Med Folkeskolereformen skal betydningen af elevernes sociale baggrund mindskes, og alle børn skal udfordres og motiveres. Det må ikke være deres sociale baggrund, som afgør, om de opnår gode faglige resultater og har lyst til at gå i skole.

Socialt taxameter skal forebgygge frafald
Erhvervsuddannelsesreformen hæver fagligheden og prestigen på de faglige uddannelser, så færre falder fra, og flere får lyst til at tage en erhvervsuddannelse. På regeringens finanslovsforslag for 2015 har vi afsat penge til et socialt taxameter til en række ungdomsuddannelser. Det sociale taxameter skal sikre, at institutioner med en høj andel af frafaldstruede elever får økonomi til at gøre en ekstra indsats mod frafald.

Det ændrer dog ikke på, at de videregående uddannelser også har en vigtig rolle og kan gøre en forskel. Derfor forpligter jeg nu uddannelsesinstitutionerne til også at levere.

Mange uddannelsesinstitutioner arbejder allerede i dag målrettet med social mobilitet. Men indsatsen skal styrkes. Jeg vil rigtig gerne i dialog med institutionerne om, hvad der skal til for, at flere unge fra uddannelsesfremmede hjem finder vej til en videregående uddannelse - og gennemfører.
Det kan være et større fokus på studiestart, brobygningsforløb, mentorordninger eller relationen mellem undervisere og studerende, som kan være med til at tiltrække og fastholde flere mønsterbrydere. Jeg tror, at der skal sættes ind flere steder.

Studiemiljøet er afgørende for mønsterbrydere
Hos mange af de studerende, jeg har mødt, oplever jeg, at en rigtig stor udfordring handler om at turde tro på sig selv. At tro på, at man kan gennemføre. Det gælder særligt blandt de studerende, som ikke har opbakning med hjemmefra. Derfor skal vi gøre en indsats for, at de kan hente støtte og opbakning et andet sted – nemlig på uddannelsesinstitutionen. Et godt studiemiljø kan derfor være afgørende for, om de studerende gennemfører.

Mit mål er, at institutionerne lærer af hinanden og finder inspiration til at løfte den her vigtige dagsorden.

Det er ikke nogen nem opgave at finde ud af, hvordan vi får flere mønsterbrydere. Men det er ikke nogen undskyldning for at lade stå til. Det piner mig, at nogle unge begrænses i deres valg. At nogle unge ikke føler, de har muligheden for at tage en videregående uddannelse og blive produktionsteknolog, pædagog, ingeniør, psykolog, eller hvad de drømmer om.

Det er på tide, at vi finder en løsning. Alle unge skal have en chance for at udvikle og udfolde deres talent.

debat@altinget.dk