Aktører: Étårige kandidater er et svigagtigt tilbud, der kan skade Danmarks fremtid
Regeringen bør stoppe det største spin-eksperiment, dansk uddannelsespolitik nogensinde har set. Forkortede kandidatuddannelser er stik imod Bologna-processen og vil forringe danskeres mobilitet på det internationale arbejdsmarked, skriver Kathrine Richter og Pernille Brams.
Af Kathrine Richter og Pernille Brams
Hhv. forperson og Co-President, Volt Danmark og research engineer, Université de Paris Cité
Regeringen mener, at der mangler arbejdsmarkedssigte i universitetsuddannelserne og at “det ikke nødvendigvis (er red.) fem år i auditoriet, der er det bedste redskab til at klæde de unge på.”
Derfor foreslår regeringen nye ét-årige “kandidat”-uddannelser “med mere undervisning og vejledning” ifølge Statsminister Mette Frederiksens redegørelse til Folketinget 17. januar 2023.
I redegørelsen viser statsministeren en virkelighedsfjern forståelse af, hvad det vil sige at tage og levere en universitetsuddannelse af høj kvalitet i Danmark i dag. Derudover henviser statsministeren til “mere undervisning og mere vejledning”, men ser ikke ud til at ville diskutere, hvordan der skal leveres “mere” efter årtiers udhuling af de videregående uddannelser.
Det ser således slet ikke ud til, at regeringen er klar til at tage den debat, de selv opfordrer til. Hvis man altså kan kalde et lovforslag for en opfordring til debat.
Stemmer ikke overens med Bologna-processen
Men lad os tage debatten. Vi kan starte med at tage et skridt tilbage. For eksempel er der ét centralt spørgsmål, der, trods dets vigtighed, ikke har registreret sig i regeringens oplæg: Hvorfor har vi overhovedet 2-årige kandidater?
I 1999 blev 29 lande enige om fælles rammer for vores universitetsuddannelser, så man på tværs af grænser nemt kan udveksle og anerkende kompetencer. Dét er sådan noget, der gavner erhvervslivet og konkurrenceevnen.
Gennem løbende forhandlinger blev man enige om fagenes vægt baseret på pensum, og man blev enige om tre-delingen: En bacheloruddannelse på tre år, en kandidatuddannelse på to år og en eventuel Ph.d.-grad på tre år.
Idag anerkender 49 lande Bologna-processen - heriblandt Danmark. Men der er ingen Bologna-process for en étårig “kandidat”.
Der findes en proces for en étårig Master-uddannelse på 90 ects-point, som de eksempelvis har i England. Men det er ikke det, regeringen foreslår. Den foreslår 75 ects på ét år.
Det, regeringen forsøger at spinne som en slags accelereret kandidat, er højst en forlængelse af en bachelor - lad os kalde den Bachelor+ - som ikke kan sidestilles med eller anerkendes som en kandidat - om det er i Danmark eller i ét af de 48 andre lande, der anerkender Bologna-processen.
Vil forringe mobiliteten
{{toplink}}
Og det er ikke kun internationalt. Danmarks erhvervsliv har også allerede meldt ud, at de ikke ønsker halve uddannelser. De ønsker faktisk, at studerende, udover at have tid til at fordybe sig i deres studier, også har tid til at tage studiejob, der forbereder dem til arbejdslivet.
I lyset af sidste års danske Nobelpris-modtager er vi med denne nedskæring kommet til et punkt, hvor vi ikke længere kan se den som en økonomisk afvejning, men snarere som en påtaget risiko, hvor de tilsvarende konsekvensberegninger ikke er lavet.
Folketingets 29 reformer på 20 år på uddannelsesområdet har konsekvenser mange år ud i fremtiden. Reformer tager tid, og vi ser nu resultaterne af de seneste - blandt andet lav ledighed.
Der er ikke behov for uddannelsesreform nummer 30 på 20 år. Og der er slet ikke behov for étårige “kandidater”, som vil forringe danskernes mobilitet, og som ingen, hverken studerende, erhvervslivet, eller forskere har udtrykt behov for.
Regeringen bør stoppe det største spin-eksperiment, dansk uddannelsespolitik nogensinde har set, og sætte sig ind i realiteterne.
Uddannelsesaktører: Sidestil forskning af erhvervsuddannelser med andre uddannelser
Professorer: Der søges med lys og lygte efter forskere i erhvervsuddannelser. Men vi er jo lige her?
