Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Klimaminister: Energireduktion er ministeriers egen opgave

SVAR: Steen Gade (SF) opfordrer alle ministerierne til at indføre miljø- og energiledelse, fx gennem en EMAS-registrering. Men ifølge klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) har ministerierne metodefrihed i forhold til energireduktion, og han vil lade det være op til det enkelte ministerium at vurdere, om det vil lade sig EMAS-registrere.

Uddannelsesministeren har regnet på akademikerbørns sociale mobilitet

SVAR: Fra 2004 til i dag har sammensætningen af forældres uddannelsesniveau ændret sig. Der er flere unge i 2013 end i 2003, hvis forældre har mindst en kandidatuddannelse. Uddannelsesministeren har undersøgt, i hvilket omfang akademikerbørn har bidraget til øget social mobilitet.

Minister: Aalborg Uni kun kortvarigt med i rapport om vindmøllestøj

SVAR: Venstre har ønsket svar på, om Aalborg Universitet deltog i udarbejdelsen af teknologihuset Deltas rapport om lavfrekvent støj fra store vindmøller fra 2010. Ifølge miljøminister Kirsten Brosbøl (S) meddelte Aalborg Universitet Energistyrelsen i oktober 2008, at det ville udtræde af projektet.

Sådan hjælper regeringen veluddannede flygtninge i arbejde

SVAR: Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) svarer her om beskæftigelsesindsatsen rettet mod veluddannede flygtninge. På uddannelsesområdet har flygtninge siden år 2000 blandt andet haft ret til en gratis vurdering af niveauet for deres eksisterende kvalifikationer, som sammenlignes med niveauet af tilsvarende danske uddannelser.

Uddannelsesministeren: Her er den pædagogiske forskning

SVAR: IT-universitetet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har ikke forskning på det pædagogiske område. Ellers er der pædagogisk forskning på de øvrige danske universiteter, oplyser uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R).

Corydon: Staten har ikke regnskab for headhunting

SVAR: Venstre havde bedt finansministeren redegøre for statens samlede årlige budget til headhuntning. Men ifølge ministeren omfatter den centrale regnskabsregistrering i staten ikke særskilt information om statens udgifter til headhunting. Finansministeriet er derfor ikke i besiddelse af data, der kan give et overblik over de statslige institutioners udgifter til headhunting.

Uddannelsesministeren forklarer omprioriteringsbidrag

SVAR: Uddannelses- og forskningsområdet er ikke omfattet af et krav om generelle omprioriteringer, som gælder de statslige driftsudgifter i øvrigt. Det generelle omprioriteringsbidrag omfatter derfor ifølge uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) kun driftsbevillinger til administrative formål på Uddannelses- og forskningsområdet.

Uddannelsesministeren redegør for autoritetslisten for forlag

SVAR: Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) forklarer her, hvorfor en række forlag, der udgiver dansk forskning, er blevet strøget fra autoritetslisten over forlag, som kan udløse point på baggrund af den bibliometriske forskningsindikator.