Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister leverer tal-oversigt over uni-ansatte

SVAR:

Den seneste opgørelse fra Danske Universiteter viser, at der i 2014 samlet set var ansat 33.965 årsværk på de danske universiteter. Heraf udgjorde 19.391 årsværk det videnskabelige personale (VIP’er og DVIP’er). De resterende 42 procent (14.574) udgjordes af det tekniske og administrative personale (TAP’ere).

Så mange får SU

SVAR:

Uddannelsesministeren leverer i tabellen her en oversigt over SU-modtagere i 2014 fordelt på modtagere af hjemme- og udeboendesats. Oplysningerne er opdelt i ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Minister: KU er ikke ene om forskning i Grønland og Arktis

SVAR:

Uddannelsesministeren erklærer sig enig i, at Eskimologi og Arktiske Studier har en væsentlig betydning for viden og forskning om Grønland og Arktis. Men opbygningen af viden og forskning om Grønland og Arktis foregår mange andre steder end blot på Eskimologi og Arktiske Studier på Københavns Universitet, tilføjer han. 

Minister sætter tal på jobcentrenes efteruddannelse

SVAR:

I 2014 afholdt jobcentrene udgifter til "Ordinær uddannelse" på i alt 928 mio. kroner. "Øvrig vejledning og opkvalificering" trak 3.920 mio. kroner, mens der blev brugt 376 mio. kroner på "6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige".

Minister: DTU har ikke aftale om bygningsselveje af Risø

SVAR:

Uddannelsesministeren fastslår, at der ikke er indgået aftale med DTU om bygningsselveje i forbindelse med oprettelsen af forskerparken "Risø Park". På embedsmandsplan er der dog dialog med DTU om forudsætningerne for deres ønske om eventuel overgang til bygningsselve på Risø.

Lunde Larsen leverer nyt om censorordningen

SVAR:

Uddannelsesministeren oplyser i et svar til Christine Antorini (S), at udvalget vedrørende et nyt censorsystem fortsætter. Udvalget forventes at aflevere sin rapport i august 2016.

Minister: Sådan fordeles forskningsbesparelser

SVAR:

På finanslovsforslaget for 2016 skar regeringen forskningsbudgettet til 1,01 procent af BNP. Det betød en reduktion på 1,4 milliarder kroner fra det tekniske finanslovsforslag, som blev forelagt i august 2015. Reduktionen er primært sket ved at nedskrive forskningsreserven fra ca. 1,6 milliarder kroner til 671 millioner kroner. Uddannelsesministeren forklarer her, hvad det medfører. 

Minister leverer tal på akkrediterede universitetsuddannelser

SVAR:

Fra 18. december 2007 til 30. juni 2015 har Akkrediteringsrådet positivt akkrediteret 191 nye akademiske bachelor- og kandidatuddannelser. Heraf var 61 akademiske bacheloruddannelser og 130 kandidatuddannelser, forklarer uddannelsesministeren i et svar til Socialdemokraterne.